Få vores nyheder på mail

7 ud af 10 sommerferier ud af Aalborg solgt

Pressemeddelelse   •   Jun 21, 2016 07:37 CEST

Rejser fra Aalborg til sydens sol i sommerferien går som varmt brød

Salget af sommerrejser ud af Aalborg går pt. stærkt hos Apollo, som nu kan melde tæt på udsolgt i antallet af sommerafgange fra den nordjyske lufthavn. Syv ud af ti rejser er allerede langet over disken, også selvom der endnu er et par uger til, at sommerferiesæsonen for alvor skydes i gang.

Salget af sommerferierejser fra Aalborg går i øjeblikket stærkt hos en af landets største udbydere af charterferier. Apollo kan således snart melde udsolgt af rejser fra den nordjyske lufthavn.

Syv ud af ti rejser er således allerede solgt. Specielt Kreta er en populær destination, når man rejser fra det nordjyske. Til Kreta er otte ud af ti rejser med afrejse i de typiske sommerferieuger således solgt.

”De seneste uger er der blevet solgt rigtig mange rejser med afgang fra Aalborg. Og det er de populære destinationer og hoteller, der ryger først. Så hvis man lurpasser lidt på sommerferien men stadig forventer at skulle afsted og har specifikke krav til hotel og destination, så tror jeg, man skal begynde at kigge sig lidt omkring,” mener Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Det er specielt i de typiske uger i juli, der er ved at være udsolgt. I august er der stadig lidt at komme efter.

”Vi forventer ikke, at priserne på sommerferien bliver lavere, end de er lige nu. Der er tværtimod stor sandsynlighed for, at de kommer til at stige, når sommerferien først skydes i gang, fordi der er stor efterspørgsel – også fra vores nabolande, som ofte tiltrækkes af de samme destinationer som os.”

Hvis man har mulighed for det, råder Apollo til, at man kigger et godt stykke ind i august, hvor priserne er en smule lavere og tilgængelighed endnu er god.

Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Vedhæftede filer

PDF-dokument