Få vores nyheder på mail

Apollo introducerer Apollo Mondo Local

Pressemeddelelse   •   Jan 24, 2020 06:47 CET

Apollo Mondo Enjoy skifter navn

Hotelkonceptet, der er kendt som Apollo Mondo Enjoy, skifter nu navn til Apollo Mondo Local. Apollos populære hotelkoncept for rejsende med hang til ekstra lokale og autentiske oplevelser, forbliver dog det samme med fokus på den særlige lokale forankring, smagene, duftene og historierne.

Apollo Mondo Enjoy bliver til Apollo Mondo Local, som samtidigt bliver Apollos største hotelkoncept med i alt 27 hoteller rundt omkring i verden.

Det nye navn afspejler i højere grad, hvad det er, man køber, når man bestiller en rejse og bakker desuden Apollos særegne DNA op.

”Nærhed og den lokale forankring har altid været en vigtig del af vores DNA. For os er det essentielt, at man kan føle, lugte og smage, hvor man er henne i verden, når man rejser med os. Det er ekstra udtalt i Apollo Mondo Local konceptet, som har fået sit navn, fordi vi vil understrege det ægte og den lokale kobling,” forklarer Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

Apollo Mondo Local er stadig håndplukkede hoteller, hvor relationer og den personlige kontakt er den afgørende faktor. Ingen af hotellerne er ens og vil hver især tilbyde en kontakt med gæsterne, som er stedets helt egen.

På den måde oplever de fleste gæster også at blive overraskede, når de vælger et Apollo Mondo Local hotel til deres ferie, hvilket bl.a. resulterer i, at Apollo Mondo Local hoteller er blandt de hoteller, der har allerhøjest gæstetilfredshed.

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo Rejser udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo Rejser arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo Rejser har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Vedhæftede filer

PDF-dokument