Gå til indhold
Apollo lancerer rejser for singler

Pressemeddelelse -

Apollo lancerer rejser for singler

Der er delebørn, papmødre, halvsøskende, alenefædre, singler og alt det midt imellem. Efterhånden er måden, vi lever på, meget forskelligartet, og antallet af husstande med blot en voksen så mange, at det ikke er nok blot at tilbyde et enkelt produkt til alle. Derfor har Apollo netop lanceret Apollo Solo. Konceptet henvender sig til solorejsende, med eller uden børn, der gerne vil holde ferie uden at betale for et værelse for to voksne. Samtidigt fjerner rejsearrangøren tillæg for eneværelser fra en række af deres populære hoteller.

Antal husstande med én voksen har været støt stigende i årevis. Ifølge Danmarks Statistik var der således i 2018 knap 1.2 mio. singler, der bor alene eller sammen med deres børn.

Trods den store andel af danskere, der bor alene, er udbuddet af pakkerejser til denne målgruppe meget begrænset. Derfor øger Apollo nu deres udbud af solorejse med det nye koncept Apollo Solo.

Det nye Apollo Solo-koncept er således skræddersyet til singler og andre, der bor alene. Både dem med og uden børn og dem, som gerne vil dase eller være aktive. Apollo Solo indeholder nemlig tre forskellige koncepter: Apollo Mondo Family Solo, Apollo Mondo Solo og Apollo Sports Solo. Alle skræddersyet til den singlerejsende.

”Vi har længe oplevet en stor efterspørgsel efter singlerejser, og vi ser, at danskernes rejsemønstre og livsstil i øvrigt forandres til at blive mere selvstændige. Mange flere efterspørger rejseeventyr på egen hånd – ikke nødvendigvis for at være alene men for på egen hånd at opleve nye kulturer, nye oplevelser og nye mennesker. Deraf konceptet Apollo Solo,” forklarer Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Solohoteller i udvalgte sommeruger
Det nye koncept bliver allerede rullet ud i dag og dermed lige i tide til at bestille en sommerferie på egen hånd. Det vil sige, at en række koncepthoteller laves om til solo-hoteller i udvalgte uger over sommeren.

En stribe hoteller tilbyder således Apollo Mondo Family Solo. Mens voksenhoteller, der også kendes som Apollo Mondo Duo, bliver til Apollo Mondo Solo, og Apollo Sport bliver til Apollo Sports Solo i disse uger.

Det betyder også, at der i Solo-ugerne vil være sammensat programmer og sociale sammenkomster til dem, der rejser alene. Heriblandt vinsmagning, solnedgangspicnic, yoga, træning, middage og andre former for sociale events.

”Ligesom par, der rejser sammen, er forskellige, så er singler det naturligvis også. Derfor har vi sammensat forskellige koncepter, som passer til forskellige aldersgrupper og livsstil. Man kan så selv bestemme, om man vil slappe af på et voksenhotel, vil rejse med børnene eller træne med ligesindede på vores sportshoteller og i øvrigt, hvor meget man vil være social med andre,”forklarer Glenn Bisgaard om det nye koncept.

Som en del af Apollo Solo konceptet er tillægsgebyret for enkeltværelser naturligvis også taget af prisen på det udvalgte hotel. Og der er desuden gjort meget ud af at gøre det nemt og rart at rejse som soloforælder med børn.

Færre tillæg for solorejsende
I kølvandet på Apollo Solo har Apollo herudover arbejdet på at reducere antallet af tillæg, som ellers er kutyme, hvis man rejser som ene voksen, på en række af deres øvrige hoteller. Det betyder, at gebyret for eneværelse er enten fjernet eller sænket betydeligt på flere Apollo-hoteller denne sommer.

Heriblandt er hoteller, som fx henvender sig til aleneforældre, der rejser med et teenagebarn eller med et par mindre børn, så disse grupper kan nyde godt af en bedre pris, end de er vant til, i løbet af hele sommersæsonen.

Apollo Solo program denne sommer:

Apollo Mondo Family Solo
I uge 31 er familiehotellet Kipriotis Maris på Kos omdannet til Apollo Mondo Family Solo. Ugen byder på sociale sammenkomster, morgenyoga, børnedisko, svømmeskole og fælles middage. Konceptet er for forældre med børn i alle aldre, og der er lagt op til, at børnene får rig mulighed for at møde nye venner. Fra og med 1. juni til 13. oktober tilbyder Apollo desuden fordelagtige priser for forældre, der rejser alene med børn, på følgende hoteller: La Pared på Fuerteventura, Kipriotis Maris på Kos, Almyra Hotell og Village på Kreta samt Sitia Beach på Kreta.

Apollo Mondo Solo
I uge 38 er der singleuge på voksenhotellet Milna Osam på Brac i Kroatien. Ugen henvender sig til solorejsende, der vil koble af og have mulighed for at møde ligesindede under netværksarrangementer, middagsselskaber samt mad- og vinsmagning.

Apollo Sports Solo
I uge 34 og 47 åbner træningshotellet La Pared på Fuerteventura for deres solouger med fokus på masser af træning, yoga og surfing. Der er desuden planlagt netværksarrangementer, fester, picnic ved solnedgang og jacuzziarrangementer. Til og med uge 41 bortfalder tillægget for enkeltværelser desuden helt fra træningshotellet La Pared.

Related links

Emner

Kategorier


Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo Rejser udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo Rejser arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo Rejser har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Kontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.