Få vores nyheder på mail

Apollo og Christian Bitz slår et slag for sundere mad

Pressemeddelelse   •   Jun 10, 2016 10:22 CEST

Christian Bitz og Apollo indgår samarbejde om sund madglæde

For at tage folkesundheden til et højere niveau indgår Apollo nu et samarbejde med sundhedsguruen Christian Bitz, der som led Apollos fokus på sundhed på rejsen og i hverdagen bl.a. skal tilbyde motiverende events om sundhed og ernæring på Playitas.

Sund og god mad er langt fra kedeligt. Men i en travl hverdag kan det sommetider virke uoverskueligt for måske specielt børnefamilierne at sætte tid af i køkkenet til at tilberede den gode mad. Sådan behøver det dog ikke at være.

Det vil Apollo gerne være med til at slå et slag for. Rejsearrangøren har derfor netop indledt et samarbejde med Christian Bitz, så både børn og voksne kan få en god ferie, hvor de også får værktøjer med hjem, som forhåbentlig giver mere madglæde i hverdagen.

Samarbejdet med Christian Bitz er endnu et led i Apollos arbejde med mere sundhed, der bl.a. også tæller projektet ”Væk fra Skærmen”, som handler om at støtte børn og voksne til at blive mere aktive og sundere på ferien og i hverdagen.

Vi skal have det godt
Det er langt fra første gang, Apollo samarbejder med et kendt ansigt omkring det aktive aspekt af hverdagen og ferien. I en del år har der været flere samarbejder med forskellige sportsstjerner og professionelle trænere, hvor Apollo bl.a. har støttet den aktive læring i skolen.

Med samarbejdet mellem Christian Bitz og Apollo tager rejsearrangøren skridtet videre til også at tage kosten med som et af de oplagte fokusområder, når det handler om sundhed og mere kvalitet i hverdagen.

”Det, vi spiser, påvirker os og har betydning for vores generelle velvære. Sund og velsmagende mad er en væsentlig del, når det handler om at opnå en højere livskvalitet, og det er der ingen, der er så gode til at formidle til såvel børn som voksne som Christian. Derfor er vi stolte af at have ham om bord som en tæt samarbejdspartner,” udtaler Ulrik Nissen, marketingchef hos Apollo.

Som en del af samarbejdet skal Christian Bitz bl.a. tage del i ”Væk fra Skærmen”, som sætter fokus på bevægelse og en sundere livsstil blandt børn, og som gerne må smitte af på deres forældre.

Desuden skal Christian Bitz holde inspirerende og motiverende indlæg om ernæring og sundhed. Fx i skolernes efterårsferie i uge 42, hvor Christian rejser til Playitas for at afholde madværksteder for børn og voksne.

”Netop på ferien har mange lidt mere overskud. Det overskud, som de til tider mangler i hverdagen, kommer op til overfladen. Det vil jeg gerne udnytte til at give Apollos gæster konkret viden og redskaber til et sundere liv, som de kan tage med hjem og bruge efter ferien. Dermed ikke sagt, at jeg skal spolere ferien med klidkiks og skyr, for det er absolut ikke intentionen. Min hensigt er i stedet at vise, hvor godt det kan føles at foretage enkle sunde ændringer, som har stor betydning for hele familiens sundhed,” fortæller Christian Bitz.

Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Vedhæftede filer

PDF-dokument