Få vores nyheder på mail

Apollo og Falk Lauritsen skruer op for aktive ferier

Pressemeddelelse   •   Jan 13, 2015 10:27 CET

2015 byder på endnu flere muligheder for at kombinere sol og varme med sport på ferien

Rigtig mange danskere vælger efterhånden at holde ferie med løbesko og motionscykel på slæb. Den tendens imødekommer Apollo og Falk Lauritsen ved at samle endnu flere muligheder for aktiv ferie rundt omkring i verden. Udbuddet af træningsresorts er således blevet udvidet til den kommende sommerferiesæson, og endnu flere er på vej. Apollo og Falk Lauritsen præsenterer udbuddet for aktive ferier ved dette års Ferie for Alle messe i Herning.

Hvorfor dase ferien væk, når man kan løbe i bjergene, cykle i landskaberne og tage en svømmetur i solen? Det synes oftere og oftere at være mantraet for danskernes ferier. Der bliver langet aktive ferier over disken som aldrig før, og som nogle af højborgene inden for netop aktiv ferie, byder Apollo og Falk Lauritsen på endnu flere muligheder for aktiv ferie i den kommende sæson.

Blandt nyhederne er bl.a. det 4-stjernede Blau Colonia på Mallorca og det 5-stjernede Cavo Spada på Vest-Kreta.


Samtidig er Apollos flagskibe, Playitas på Fuerteventura og Levante på Rhodos, naturligvis også en del af udbuddet inden for aktive ferier hos både Apollo og Falk Lauritsen.

”Playitas har vist sig utroligt populær hos danskerne. Og her rejser virkelig mange også stadig hen pga. de mange professionelle faciliteter og ofte også, fordi Fuerteventura er en helt særlig ø, der bl.a. byder på fantastiske muligheder for cykling. Men der skal naturligvis også være noget for dem, som gerne vil dyrke aktiv ferie i bl.a. Thailand og på destinationerne i Middelhavet, og efterhånden kan vi faktisk tilbyde muligheden for aktiv ferie mange steder i verden – afhængig af, hvilken sæson og destination den enkelte er interesseret i,” forklarer Glenn Bisgaard, kommunikationschef for Apollo.

I forbindelse med Ferie for Alle i Herning i februar er Apollo og Falk Lauritsen gået sammen om at præsentere det udbud af aktive ferier, som selskaberne tilbyder for den kommende sommerferiesæson. På messestanden vil der bl.a. være mulighed for at høre mere om træningshoteller, aktiv ferie generelt samt de programmer, der er sammensat for aktive rejsende.

Apollo og Falk Lauritsen vil være at finde på stand M9830 på Ferie for Alle i Herning fra 20. til 22. februar 2015.

Apollo er blandt de største rejsearrangører i Danmark og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den nordiske del af koncernen hedder Kuoni Nordic, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige, Finland og Norge, indgår flyselskabet Novair og Falk Lauritsen, Lime Travel, Golf Plaisir og Krone Golf Tours. Kuoni Nordic har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande. 

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Vedhæftede filer

PDF-dokument