Få vores nyheder på mail

Apollo tager tilløb til mere skoleglæde

Pressemeddelelse   •   Mar 21, 2016 06:25 CET

Skoletrivsel og motivation på skoleskemaet i Gentofte og Fredensborg


Trivsel og motivation kommer på skoleskemaet, når Apollo i samarbejde med Henrik Leth, Skoleglæde.nu, Gentofte samt Fredensborg Kommune og Skolen i Virkeligheden introducerer Apollo-Bootcamp. En trivsels- og motivationsevent, der har til formål at styrke sundhed, trivsel og lysten til at skabe en aktiv livsstil, skræddersyet til udskolingsklasserne i Fredensborg og Gentofte Kommune.

En god skolegang handler ikke kun om undervisning, sunde madpakker og et veludstyret penalhus. Det handler i høj grad også om at have motivation til at yde, om trivsel og glæden ved læring.

Bevægelse er en oplagt vej til at skabe trivsel og motivation, og netop vejen til trivsel og motivation gennem bevægelse er, hvad Henrik Leth er ekspert i.

I samarbejde med Skolen i Virkeligheden, Skoleglæde.nu samt Apollo har han derfor skræddersyet Apollo-Bootcamp, som er et tilbud til Fredensborg og Gentofte Kommunes udskolingsklasser, og som er sponseret af Apollo, som en del af Apollos ”Væk fra skærmen”-fokus.

Gratis at sætte trivsel på skoleskemaet
Apollo-Bootcamp er et miks af træning, foredrag, coaching samt teambuilding. Formålet er at booste skoleglæde, læring og trivsel gennem styrkelse af sammenhold på tværs af klasserne.

De første i alt 20 bootcamps, der afholdes i skoleåret 2016, er sponsoreret af Apollo og er derfor et gratis tilbud til skolerne i Fredensborg og Gentofte. Herefter koster en Apollo-Bootcamp 3.500 kr. pr. klasse.

”Vi har et generelt fokus på, at både voksne og børn skal lidt væk fra smartphones og iPads – ikke kun, når de er på ferie, men også i hverdagen. Det er derfor helt naturligt for os at støtte et projekt, der sætter fokus på børns trivsel, sundhed og lyst til at skabe en aktiv livsstil. Og eftersom vi allerede samarbejder med Henrik Leth om bl.a. træningslejre på Playitas og nogle af de andre aktiv ferie-resorts i vores rejseprogram, giver det god mening at bakke op om hans glimrende koncept ved at være sponsorer på en række af de bootcamps, der kommer til at løbe af stablen i år. Vi håber naturligvis, at det vil være et projekt, som også kan udbredes til øvrige kommuner i landet,” fortæller Ulrik Nissen, marketingchef for Apollo.

Apollo-Bootcamp er en to timers event, der indeholder et miks af fysisk træning, motionsboksning, HIT, afspænding samt introduktion til mentaltræning og visualisering. Bootcampen ledes af Henrik Leth, som er uddannet folkeskolelærer i bl.a. idræt, og som til daglig arbejder som coach inden for træning og aktiv livsstil.

Om Apollos ”Væk fra skærmen”-projekt:
Apollos tiltag ”Væk fra skærmen” støtter initiativer, der hjælper bl.a. unge til en mere aktiv livsstil og til at finde de redskaber, der hjælper til at gøre en mere aktiv dagligdag til virkelighed. ”Væk fra skærmen” skal være støttende, lærende, berigende og sjovt og, ikke mindst, give mening. Se venligst link for mere info om tanken bag ”Væk fra skærmen”: http://www.apollorejser.dk/om-apollo/vaek-fra-skaermen

Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Vedhæftede filer

PDF-dokument