Gå til indhold
Apollo tilbyder 20 pct. mere Grækenland

Pressemeddelelse -

Apollo tilbyder 20 pct. mere Grækenland

Sommeren 2016 byder på nye destinationer og nye koncepthoteller i det græske øhav


For sommeren 2016 udvider Apollo kataloget for Grækenland med hele ni græske nyheder: Kefalonia, Égina, Leros, Poros, Kalymnos, Tilos, Symi, Paxos og Patmos samt helt nye koncepthoteller i det græske øhav. I alt udvides rejseprogrammet med mere 20 pct. flere rejser til de græske øer. 14.000 flere rejser til det smukke og alsidige græske øhav er således netop sat til salg – heriblandt fem ugentlige afgange fra Billund og to fra Aalborg.

Apollo er og bliver Danmarks største arrangør af rejser til Grækenland. Til sommeren 2016 udvides udbuddet af rejser til de græske øer med mere end 20 pct.

De nye øer på Apollos Grækenlandskort hedder Égina, Leros, Poros, Tilos, Symi, Kalymnos, Patmos, Paxos og Kefalonia.

Herudover udvider Apollo med to nye koncepthoteller: Parga Beach på Parga og Mayor Pelekas Monastery på Korfu.

Fra Billund vil Apollo denne sommer tilbyde fem ugentlige afgange: To til Kreta samt en flyvning til hhv. Rhodos, Samos og Parga. Det betyder i alt 15 pct. flere rejser ud af Billund alene denne sommer. Herudover tilbydes to ugentlige afgange fra Aalborg.

Meget mere Grækenland
Apollo har altid haft hovedfokus på netop Grækenland, men programmet for rejsemål i det græske øhav for sommeren 2016 er det største, rejsearrangøren til dato har udbudt.

Sommeren 2016 byder således bl.a. på et comeback for de Saroniske øer, der ligger lige ud for Athen, og som bl.a. tæller de frodige øer Poros og Ègina, der er sommerferiedestinationer for mange grækere fra fastlandet.

På Égina tilbyder Apollo fem hoteller, mens der på Poros er blevet plads til seks hoteller i sommerprogrammet for 2016.

”Vi skal tilbage til 2012 for at finde de idylliske og pittoreske Saroniske øer i vores sommerferieprogram. De er dog nu i programmet igen, fordi vi har spurgt vores mange gæster om, hvor de synes, der var ”huller” i vores program. De har fortalt os, at danskere også er vilde med de mere frodige øer, der, ligesom de øvrige græske øer, har deres helt eget tempo, natur og mentalitet. Så vi ser virkelig frem til igen at åbne for ferierejser hertil,” forklarer Glenn Bisgaard, kommunikationschef for Apollo.

Kefalonia – kun hos Apollo
Endnu en nyhed blandt mange er Kefalonia, der bl.a. byder på strandene ved Lassi-området, Makris Gialos og Platis Gialos, som er øens bedste strande. Det krystalklare vand, der ikke findes meget klarere i det græske øhav tiltrækker mange.

Naturen på Kefalonia er desuden frodig med pinjelunde og indbyder til vandreture. Tæt på Skala ligger desuden Potamaki Beach, som er et tilflugtssted for havskildpadder, der skal lægge æg.

”Kefalonia er mit bedste bud på en sommerdestination for naturelskere, der vil have en kort flyvetur til deres rejsemål. Ud over havskildpadder, strand og gode vandrestier i og omkring Skala er Kefalonia også kendt for sine drypstenshuler samt den underjordiske sø Melissanis. Og når man er færdig med at suge naturens vidundere til sig, kan man passende besøge havnebyen Sami og indtage en autentisk græsk middag eller tage båden til naboøen Ithaka, som Odysseus i tidernes morgen brugte ti år på at komme hjem til efter den trojanske krig. Med Kefalonia tilbyder vi nu hele syv skønne rejsemål i det Ioniske område, der betragtes som Grækenlands frodigste,”fortæller Glenn Bisgaard.

Apollo er det eneste nordiske rejsebureau, der tilbyder rejser til den idylliske græske ø Kefalonia. For sommeren 2016 tilbydes i alt 21 hoteller fordelt på fem områder på Kefalonia.

Priserne for en charterferie i Grækenland med Apollo starter ved 1.998 kr. inkl. fly og hotel.

Emner

Kategorier


Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Kontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.