Få vores nyheder på mail

Apollo tilbyder nu rejser til alle verdens afkroge

Pressemeddelelse   •   Aug 04, 2014 15:47 CEST

Det er ingen hemmelighed, at mange danskere selv sammensætter deres ferier og rejser ved at bestille en flybillet og et hotel hver for sig. Det er fleksibelt, og man kan komme til lige det sted i verden, som man drømmer om. Nu lancerer Apollo Rejser et alternativ: Fleksible pakkerejser med fleksibel rejselængde – og med den fordel, at man er dækket af pakkerejsegarantien, som vi kender den fra bl.a. charterferien.

Verden er blevet mindre, og vi danskere er ganske rejselystne. Uanset om det er en sviptur til smukke Paris eller en rejse til havnebyen Conakry i Guinea, kan turen bestilles online. Apollo Rejser, der ellers typisk associeres med charterferien til eksempelvis Grækenland eller motionsferien til Playitas, lancerer nu et alternativ til puslespillet med at finde hotel og fly hver for sig.

Med Apollos nye fleksible rejser kan kunderne finde drømmerejsen med fleksibel rejselængde men med den samme pakkerejsegaranti, som vi kender fra charterferien. Det betyder, at hele verden åbner sig for Apollos kunder.

De fleksible rejser skal ses som et alternativ og supplement til charterferien. Det er en enkel måde, hvorpå man kan skræddersy sin pakkerejse med fly og hotel til (næsten) hele verden, men stadig med den garanti, som en pakkerejse giver,” forklarer Glenn Bisgaard fra Apollo.

Storby- eller badeferie med fleksibilitet og charterfordele

På Apollos hjemmeside er der mulighed for at bestille en afrejse med 400 forskellige flyselskaber og ophold på en lang række udvalgte hoteller i det meste af verden. Der er frit valg mellem storbydestinationer samt sol- og badeferier og med den rejselængde, som lige passer ind i kalenderen.

De kunder, der booker en fleksibel rejse til en af Apollos charterdestinationer, har desuden mulighed for at bruge Apollos rejseledere, hvis de har behov for det undervejs på ferien.

”Programmet er kun i sin spæde begyndelse, og vi vil udvide løbende, så funktioner og tjenester konstant bliver tilpasset vores kunders behov,” fortæller Glenn Bisgaard.

At supplere charterferierne med rejser med fleksibel rejselængde er en vigtig forstærkning af Apollos udbud.

”Det nye produkt er en mulighed for os for at få en andel af et rejsemarked, som er i hastig vækst lige nu. Samtidig har vi mange loyale kunder, som også gerne vil bestille deres forlængede weekend til London eller New York gennem os, og det åbner vi nu op for,” lyder det fra Glenn Bisgaard.

Rejser med fleksibel rejselængde kan bestilles på Apollorejser.dk.


Apollo er blandt de største rejsearrangører i Danmark og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den nordiske del af koncernen hedder Kuoni Nordic, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige, Finland og Norge, indgår flyselskabet Novair og Falk Lauritsen, Lime Travel, Golf Plaisir og Krone Golf Tours. Kuoni Nordic har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande. 

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.