Få vores nyheder på mail

Apollo udvider med mere sport og strand på Fuerteventura

Pressemeddelelse   •   Sep 16, 2019 07:39 CEST

Fuerteventura er blandt rejseglade danskere til den solsikre ø kendt for de bjergtagende landskaber, smukke sandstrande og sportsresortet Playitas, der tiltrækker oplevelseshungrende danskere med hang til at kombinere solferie med træning året rundt. Denne vinter udvider Apollo hoteludbuddet til Fuerteventura med bl.a. et lejlighedshotel (næsten) midt på stranden samt endnu et sportshotel. I alt 24 hoteller venter på danske gæster fra Billund og København i den kommende vintersæson.

Med temperaturer over 20 grader hele året rundt og blot små 6 timers flyrejse fra Danmark er den kanariske ø Fuerteventura midt i det kanariske øhav lidt af et trækplaster både sommer og vinter.

Den næststørste ø blandt De Kanariske Øer er da også helt sin egen med storslået natur og en næsten for perfekt kombination af sand, hav og bjerglandskab, samt en sol, som skinner mange timer året rundt..

På grund af de mange solskinstimer og det faktum, at Fuerteventura nærmest inviterer til at være aktiv i både sand, vand og bjerge, er den smukke ø også blevet lidt af et trækplaster blandt dem, som gerne vil kombinere sol, strand og afslapning med lidt ekstra sved på panden.

Playitas Resort på Fuerteventura har samtidigt været med til at sætte sit aftryk på øens mange sportslige strabadser, siden Apollo for mere end ti år siden var med til at udforme sportsresortet. Siden er sportsresortet La Pared – Powered by Playitas kommet til. Begge resorts tilbyder bl.a. særlige pakker for golfrejser samt surfskoler den kommende vinter.

Fuerteventura for familier
Den kommende vinter føjer Apollo, trods to eksisterende flagskibe på øen, endnu et sportshotel til rejseprogrammet for den populære kanariske ø med familiehotellet Oasis Papagayo Sport and Family i Corralejo. Og for dem, der hellere vil bo med stranden som direkte nabo tilføjes også det næsten intime lejlighedshotel Galera Beach, der ligeledes ligger centralt i Corralejo.

Galera Beach har havudsigt fra alle lejligheder og ligger klos op ad øens populære strand Chill Out Playa samt tæt på Corralejos mange butikker og restauranter.

Mere aktiv familieferie med sol
De to nye tilføjelser til Apollos udbud på Fuerteventura underbygger det, som danskerne primært rejser til Fuerteventura for at opleve: Strandliv og bevægelse. Herudover kommer naturligvis en storslået natur, som man kan nyde godt af uanset formål med rejsen.

”Hvis man skal fremhæve en ø, der er for både krop og sjæl, så må det næsten være Fuerteventura. Vi har mange gæster, der rejser dertil igen og igen – om sommeren for at dase og surfe, om vinteren for at cykle og tanke D-vitamin. Det er dog de færreste, der efterhånden rejser på ferie for blot at ligge på stranden eller ved poolen, og det er her, Fuerteventura er særlig ift., at man kan slå sig løs i stort set alle elementerne,” forklarer Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.



I alt tilbyder Apollo 24 hoteller på Fuerteventura i den kommende vintersæson. Der er afrejse fra både København og Billund til Fuerteventura hhv. torsdag og søndag samt mandag i hver uge hele vinteren igennem.

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo Rejser udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo Rejser arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo Rejser har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Vedhæftede filer

PDF-dokument