Gå til indhold
Familieferie i børnehøjde

Pressemeddelelse -

Familieferie i børnehøjde

Apollo imødekommer hele familiens rejsedrømme

Store som små er vilde med at holde ferie. Så længe hele familien er samlet, og der er fokus på nærvær, er fundamentet for en god familieferie lagt uanset, om denne handler om sol, strand, shopping, kultur eller noget helt femte. Ved årets Ferie for Alle 2016 sætter Apollo ekstra fokus på de mindste i familien i messens børneområde, hvor bl.a. de populære supergymnaster fra Flying Superkids står for underholdningen.

Årets ferier er den travle families åndehul. Endelig er der tid og plads til nærvær. Endelig presser hverdagen ikke på. Ferier er derfor også ofte blandt årets højdepunkter – både for forældre og børn.

Hos både Apollo er der særligt fokus på familiens mindste. En ferie i børnehøjde sikrer nemlig en god oplevelse for hele familien, og de oplagte rejsemål for familieferien samt familiehotellet er derfor nøje udvalgt og samlet ét sted, så det er nemt at få et overblik over, hvilken rejse der passer bedst, når hele familien går i gang med planlægningen.

”Det er ret simpelt: Glade børn, giver glade forældre. Og når alle er glade, bliver det en vellykket ferie. Den gode familieferie sikrer vi ved at udvælge hoteller, der giver plads og rum til børnene, og hvor de voksne samtidigt kan slappe af. Vores rejseledere er uddannede til at imødekomme de yngstes behov, og vi tilbyder flere hoteller med bl.a. svømmeskoler, som kører gennem hele sæsonen, sprogskoler samt børneklubber og andre særlige aktiviteter for børn i alle aldre,” fortæller Glenn Bisgaard, kommunikationschef for Apollo.

Flying Superkids springer igen
Ved årets Ferie for Alle 2016 i Herning sættes der bl.a. fokus på den børnevenlige ferie med Apollo. Apollos to børnemaskotter, Polly og Mino, som man ellers kun kan møde på ferien, kigger bl.a. forbi messen for at møde børnene og deres forældre.

Der vil desuden være mulighed for at få en inspirerende snak om familieferien på Apollos stand, og herudover har Apollo endnu engang inviteret de jyske supergymnaster fra Flying Superkids, som vil stå for underholdningen i messens børneområde.

Emner


Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Kontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.