Få vores nyheder på mail

Flere dyrker motion på ferien end i hverdagen

Pressemeddelelse   •   Maj 03, 2017 07:55 CEST

Gåture og svømning hitter særligt på ferien, mens fitness hører hverdagen til

Når opvasken, oprydningen og familielogistikken i hverdagen er klaret, kan det være svært også at finde tid til at spænde løbeskoene eller hoppe i badetøjet og dyrke motion. På ferien er der mere tid til at dyrke hinanden og sig selv, hvilket mange danskere tilsyneladende udnytter. De fleste danskere prioriterer således at dyrke motion på ferien – også dem, der måske ikke får det gjort i hverdagen. Særligt gode gåture, en håndfuld baner i hotelpoolen og løb er yndede motionsformer på ferien. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

De fleste danskere er, trods en travl hverdag, gode til at inkorporere motion i deres dagligdag. Endnu flere tager dog lysten til motion med på ferie.

Således dyrker 86 pct. af danskerne motion i hverdagen, mens næsten alle (94 pct.) dyrker motion, når de er på ferie.

Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

Fitness i hverdagen, svømning på ferien
Mens mere end hver anden peger på, at de motionerer med regelmæssige gåture i både hverdagen (51 pct.) og på ferien (56 pct.), så er cykling (30 pct.) og fitness eller styrketræning (24 pct.) motionstyper, der primært hører hverdagen til.

På ferien er det i stedet i høj grad svømning (17 pct.), der får danskernes puls op. Mens færre cykler eller løber end derhjemme.

”At gå eller løbe en rask tur, kan man gøre alle steder. At det så måske er sjovere på ferien, fordi man kan bevæge sig i nye og anderledes omgivelser og terræn, er en anden sag. Men svømning hører for rigtigt mange danskere til på ferien. Og når vi har kunder direkte på mailen eller telefonen, og de skal tage stilling til hotel, så er det ganske ofte poolen og evt. mulighed for svømmeskole, som vi har på vores Mondo-hoteller, der bliver det afgørende punkt, fordi vi vil være sikre på, at pool-området lever op til det, vi gerne vil lave på ferien,” forklarer Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Hotellets fitness er spildt på danskerne
Mens svømning og gåture er hotte ferie-aktiviteter, så lader det til, at hotellets fitnessfaciliteter ikke i så høj grad benyttes af den ferierende dansker.

Selvom fitness og styrketræning efterhånden er en folkesport, så er det kun små 5 pct., der udnytter hotellets fitnessrum, når de er på ferie.

”Mange hoteller har rigtigt udmærkede og faktisk meget velholdte fitnessrum med dyre og gode maskiner. Problemet bliver bare, at den slags træning ofte foregår inden døre, og når danskerne er på ferie, så vil de altså være udendørs. På de hoteller, der har etableret udendørs træningsfaciliteter og på vores sportshoteller, såsom træningsresortet Playitas, bliver maskinerne dog flittigt brugt – også i dagtimerne,” tilføjer Glenn Bisgaard.

Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Vedhæftede filer

PDF-dokument