Få vores nyheder på mail

Hæmningerne slippes på ferien

Pressemeddelelse   •   Mar 28, 2011 12:10 CEST

Tusindvis af danskere booker deres sommerferie i disse uger. Og hvad er det egentligt, man ser frem til? Apollo har i en undersøgelse indkredset, om de personlige grænser er anderledes på en ferie. Og det ser sådan ud. Det viser en ny undersøgelse, Apollo netop har fået foretaget

”De personlige grænser er lidt anderledes, når vi er på ferie, og mange danskere slipper hæmningerne, når de er væk fra den almindelige hverdags-trummerum. Det viser en ny undersøgelse, Apollo har fået foretaget. At hæmningerne smides på ferien viser sig typisk ved, at danskerne bruger flere penge (35 %), opsøger fremmede (21 %), prøver nye ting (20 %), drikker mere alkohol (16 %) og prøver kræfter med det lokale sprog (13 %). Og så lader det til, at mænd er hurtigere til at smide hæmningerne end kvinder. 41 % siger, at de aldrig opfører sig anderledes, når de er på ferie sammenlignet med hele 51 % af kvinderne”, fortæller Rikke Koks Andreassen

De danske ferierejsende forklarer desuden, at de gør ting, de normalt ikke ville, fordi de gerne vil have nye og anderledes oplevelser. Dét siger 44 % af de adspurgte, 37 % vil have det sjovere, mens 32 % vil være mere afslappede og 18 % vil være anderledes end normalt.

”Men hvor kvinder har større tendens til at søge nye oplevelser (49 % mod 40 %) og være mere afslappede (34 % mod 30 %), er mænd mere fast besluttede på at have det sjovt (40 % mod 34 %), kan vi se. Det går godt i tråd med, at hovedparten af de kvinder vi sender på ferie over sommeren gerne vil have en spa-oplevelse, og at mændene gerne vil kunne dyrke sport og i det hele taget prøve grænser af med vilde oplevelser som bungy-jump, kitesurfing og bjerg-trekking”, forklarer Rikke Koks Andreassen.

Både mænd og kvinder erkender, at de bruger flere penge, når de er på ferie (35 %), en andel som stiger til 46 % i aldersgruppen 25-34.

Mænd viser sig at være mere villige til at opsøge fremmede, når de er på ferie (22 % mod 20 %), og det samme gælder aldersgruppen 25-34 (24 %) – selvom dette ganske enkelt kunne skyldes, at de har mere tid til at lære andre at kende på deres ferie.

Yngre ferierejsende har også den største tendens til at ændre deres udseende: 11 % i aldersgruppen 25-34 vælger mere afslørende tøj på ferien.

Desuden er det dem i alderen 25-34, som viser den største vilje til at prøve kræfter med det lokale sprog. 14 % siger, at de gør det, og det samme gælder 15 % af parrene med børn.

Hvad angår kærlighed og sex, så har mænd en større sandsynlighed for at smide deres hæmninger. Mænd har større tendens til at flirte med deres partner (5 % mod 4 %), flirte med fremmede (3 % mod 2 %) eller dyrke sex med fremmede (2 % mod 1 %).

Det er analyseinstituttet Opinion Matters, der har foretaget undersøgelsen for Apollo. 1500 danskere i et bredt udsnit af den danske befolkning (geografi, køn, alder, etc.) har deltaget i undersøgelsen.

Apollo er Danmarks tredjestørste rejsearrangør og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den skandinaviske del af koncernen hedder Kuoni Scandinavia, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige og Norge, indgår flyselskabet Novair. Kuoni Scandinavia har 780 medarbejdere og har totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1.600 hoteller på 48 destinationer i 28 lande. Playitas er det nye, store sportsresort på Fuerteventura.