Gå til indhold
Hver tiende julegave shoppes i udlandet

Pressemeddelelse -

Hver tiende julegave shoppes i udlandet

Masser af bløde pakker fra London under de danske juletræer

Juleshopping i udlandet er en tradition i vækst. Muligheden for at kombinere en hyggelige weekendtur til London eller Berlin med indkøb af julegaverne er populært. Således forventer mere end hver tiende dansker i år at købe deres julegaver uden for landets grænser. Flest ender i London, Berlin eller Hamborg, og det er bløde pakker, der købes med hjem fra Selfridges, KaDeWe og Karstadt. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere fra hele landet.

Glühwein i Hamborg og efterfølgende shopping på Mönckebergstrasse eller Christmas latte på Starbucks og et smut omkring Harrod’s for at købe te og lækkerier til familien.

Mere end hver tiende dansker (11 pct.) forventer i år at købe alle eller nogle af deres julegaver i udlandet.

Turen går for de flestes vedkommende til London, men også Berlin og Hamborg ligger højt på listen, når det handler om svipture i og omkring julen.

Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere fra hele landet.

Tyskland er et juleshoppe-hit
London har i mange år været danskernes favoritdestination, når det handler om storbyferie generelt. Det er da også London, der ser ud til at have haft og få besøg af flest julegave-hungrende danskere i december.

Dog indtager Berlin, Hamborg og Lübeck hhv. anden-, tredje- og fjerdepladsen, når det handler om juleture til udlandet.

”Berlin er vokset rigtig meget som storbyferiedestination over bare de seneste fem år. Hvor vi tidligere så rigtig mange fra hele landet, der valfartede til London, så trækker Berlin mere og mere – også når vi skal shoppe julegaver. Samtidig er Hamborg og Lübeck kendte som juledestinationer pga. de mange julemarkeder i byerne, så det er klart, at mange tager netop dertil, når de vil kombinere en hyggelig juletur med julegaveindkøb. Tyskland kommer derfor til at tiltrække rigtig mange i år. Dog har vi faktisk også solgt rigtig mange julerejser til Barcelona og Rom i år. Det hænger nok bl.a. sammen med, at det ikke er destinationer, man selv kører til for et weekendophold plus, at vejret her stadig er noget mildere end herhjemme,” fortæller Glenn Bisgaard, kommunikationschef for Apollo.

Bløde pakker under træet
Når vi hopper på flyet mod julegaveshopping, er det primært de bløde pakker, der står på vores indkøbsliste. Således forventer mere end hver anden (53 pct.) af dem, der shopper julegaver i udlandet i år, at komme hjem med kufferten fuld af bløde pakker.

Knap hver tredje (30 pct.) har til hensigt at handle sko, mens bagagen for manges vedkommende (24 pct.) derudover vil indeholde pænt indpakkede skønhedsprodukter, når de igen vender snuden mod Danmark.

Emner

Kategorier


Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Kontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.