Få vores nyheder på mail

Mænd er (også) vilde med storbyferie

Pressemeddelelse   •   Mar 30, 2015 10:11 CEST

Man(-d) vil også shoppe og sippe latte i London, Paris og New York

Det kan godt være, vi tror, at de fleste mænd helst vil bestige bjerge, cykle lange ture i bjerglandskaber eller spille golf i solen. Hver anden mand peger dog i stedet på storbyferien som den foretrukne ferietype. Det viser en undersøgelse, som Apollo har foretaget blandt mere end 1.000 danskere.

Foråret er over os, og det er højsæson for storbyferie. Det er dog ikke kun kvinder, der ser frem til at slentre i Covent Gardens små hyggelige gader, sippe cappuccino med udsigt til Colosseum og shoppe i de gennemførte flagship stores på 5th. Avenue.

Mænd elsker nemlig også storbyferie, og faktisk peger hver anden mand (50 pct.) på, at storbyferie er den foretrukne ferieform.Storbyferien topper dermed listen over den type ferier, som mænd oftest foretrækker.

Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.036 danskere fra hele landet.

Vi elsker storbyens mange muligheder

At både mænd og kvinder (50 pct.) oftest peger på storbyferien som deres foretrukne beskæftigelse, når kalenderen står på ferie, gør storbyferien til danskernes absolutte darling.

Dette mærkes blandt andet hos Apollo, hvor man kun for nyligt har åbnet op for muligheden for også at bestille fleksible rejser til bl.a. alverdens storbyer men med den pakkerejsegaranti, som vi kender fra bl.a. charterferien.

”Det er naturligvis stadig charterferier, vi sælger mest af. Men her til foråret kan vi virkelig mærke, at mange for det første har fået øjnene op for, at det her er et produkt, vi også tilbyder, samt at storbyferien bare er populær. Det handler jo om den alsidighed, som storbyferien har. Vi kan få kultur, underholdning, shopping, god mad og ofte måske også strand eller pool, og det alt sammen på en og samme ferie og måske endda i løbet af en forlænget weekend. Og selvfølgelig er både mænd og kvinder vilde med det,” mener Glenn Bisgaard, kommunikationschef hos Apollo.

Fælles for begge køn er desuden, at charterferien kommer ind på en andenplads på listen over foretrukne ferieformer, mens aktiv ferie indtager en tredjeplads.

Apollo er blandt de største rejsearrangører i Danmark og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den nordiske del af koncernen hedder Kuoni Nordic, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige, Finland og Norge, indgår flyselskabet Novair og Falk Lauritsen, Lime Travel, Golf Plaisir og Krone Golf Tours. Kuoni Nordic har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande. 

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Vedhæftede filer

PDF-dokument