Få vores nyheder på mail

På Kreta drikker man vin efter kl. 22

Pressemeddelelse   •   Maj 10, 2017 07:50 CEST

Danske livsnydere flokkes på den græske ø

Hvorfor tager danske rejsende til Kreta? Og hvad fordriver de egentligt tiden med? Det satte Grækenlands-eksperten Apollo sig for at undersøge blandt deres rejsende til den græske ferieø. Og noget tyder på, at livsnyderne trives særligt godt på Kreta, hvor de særligt dyrker strandliv og drikker vin på balkonen, mens de hygger med familien. Kun 12 pct. af de adspurgte ligger i øvrigt i deres seng kl. 22.

Hos Apollo, som hvert år sætter rekorder i at sende danske ferierejsende til Grækenland, har Kreta i mange år fyldt særdeles meget, idet det er den største græske ø, og fordi mange danske rejsende år efter år flokkes i det græske ferieparadis, der både rummer byliv, strandliv, lokal charme og natur.

Derfor satte Apollo sig også for at undersøge, hvad deres trofaste gæster egentlig laver på øen, hvor de tager hen, hvem der rejser med, og hvad de tilbringer deres aftner med.

Noget tyder ud fra dette på, at det er vaskeægte livsnydere, der trives på Kreta.

De fleste (42 pct.) tilbringer således de lune aftener på balkonen med et glas vin og godt selskab, og knap hver anden (46 pct.) tilbringer meget af deres ferietid på Kretas smukke strande.

Kun 12 pct. fortæller, at de typisk ligger i deres hotelseng kl. 22 om aftenen, når de besøger Kreta.

Undersøgelsen er foretaget på Facebook af Apollo blandt 1.200 rejsende, der har gæstet Kreta.

Kreta er en kærestedestination
Ud over at de danskere, der gæster Kreta, primært flokkes i Rethymnon (47 pct.), så lader danskerne sig tilsyneladende også smitte af den typiske rolige græske facon.

Desuden er det primært voksne, der rejser med deres partner, der tiltrækkes af Kreta.

Hele 71 pct. fortæller således, at de rejser med deres kæreste eller ægtefælle, når de besøger Kreta. Knap hver tredje (30 pct.) rejser desuden til den smukke græske ø med børn. Mens hhv. 20 pct. og 6 pct. rejser med venner eller alene.

”Det kan godt være, at Kreta er en klassisk græsk feriedestination, som man nemt kan komme til at forbinde med bardistrikter og store all inclusive-buffetter. Men mange steder på Kreta har man i høj grad formået at vende tilbage til den ægte græske atmosfære, hvor man til enhver tid har fokus på at nyde livet, leve godt og slappe af, når solen står højt på himlen. Det taler helt naturligt til voksne mennesker, der gerne vil væk fra en hektisk hverdag og dyrke livsnyderi for en uge eller to – også uden at rejse til Mauritius eller lignende destinationer,” forklarer Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Undersøgelsen, som Apollo har foretaget, viser desuden, at hver tredje (34 pct.) tilbringer aftnerne på ferien på en lokal bar eller café, mens 8 pct. læser en god bog, og blot 4 pct. udforsker den lokale bargade.

Desuden har størstedelen af de danske rejsende (82 pct.) til Kreta badetøj med i deres bagage.

Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Vedhæftede filer

PDF-dokument