Få vores nyheder på mail

Påskedagene nydes i udlandet

Pressemeddelelse   •   Feb 28, 2012 10:56 CET

Påskeferien har de seneste år vokset sig ind i ’ferie-danmarks’ kalender som en uge, hvor man tager udenlands. Flere grunde gør sig gældende, men det faktum at man kun skal benytte tre feriedage for at få hele 10 dages ferie virker fristende. Herudover bruger mange danskere deres sidste feriedage før ferieårets slutning. Det gennemsnitlige feriebudget på årsbasis hos hver dansk familie er endvidere øget fra 2011 til 2012, og det gør, at påskeferien endnu mere end tidligere kan komme i spil. Men påskeferien trækker ikke så meget oversøisk som europæisk, viser undersøgelsen. Påskeferien er ugen, hvor man holder sig til Europa med Spanien på en klar førsteplads.

”Flere og flere danskere holder deres påskeferie i udlandet. Kombinationen af, at man ved kun at benytte tre feriedage kan få 10 dages påskeferie, og det faktum at danskerne i gennemsnit bruger flere penge på rejseaktivitet på årsbasis gør, at rekordmange vil af sted. Vores undersøgelse viser, at 11 % af den danske befolkning planlægger at tage på påskeferie i udlandet, og at 28 % heraf vil til Europa”, konstaterer Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo.

Storbyferie og aktiv ferie

Flere ferieformer tiltrækker danskerne i påskeferien. Storbyferien og den aktive ferie for familien eller parret er højt skattet, men den klassiske afslapningsferie i solen scorer også højt.

”Hvad gælder den klassiske afslapningsferie i solen, har vi så godt som udsolgt i påsken med afrejse lørdag den 31. marts og søndag den 1. april. Spanien med Fuerteventura, Gran Canaria og Tenerife tæller blandt de suverænt mest populære rejsemål, men Egypten og Jordan trækker også godt. Herudover ser vi, at Vestkreta og Tyrkiet, som netop på det tidspunkt er åbnet op for sommersæsonen, også frister. Udover den klassiske badeferie viser billedet, at mange vil på storbyferie, og her er det suverænt London, der efterspørges, inden OL går løs i netop London over sommeren. Herudover er det værdifuldt, peger danskerne på, at butikker og seværdigheder i London ikke holder lukket skærtorsdag og langfredag, som det er tilfældet mange andre steder i Europa”, slutter Rikke Koks Andreassen.

For familier, der ikke har skolesøgende børn, eller par uden børn, er ugerne op til eller lige efter påske mere attraktive, da prisniveauet er langt lavere end i selve påskeugen.

For mere information:

Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef Apollo Danmark, mobil: 22201340

  

 

Apollo er blandt de største rejsearrangører i Danmark og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den nordiske del af koncernen hedder Kuoni Nordic, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige, Finland og Norge, indgår flyselskabet Novair. Kuoni Nordic har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

 Hovedparten af Apollo Danmarks gæster flyver med SAS.