Gå til indhold
Storby er bedst til aktiv ferie

Pressemeddelelse -

Storby er bedst til aktiv ferie

Hver tredje dansker foretrækker storbyferie til sport og træning.


Efteråret er en af højsæsonerne for shopping, sightseeing og kulinariske oplevelser i alverdens storbyer. Men storbyferie er tilsyneladende også den oplagte ferieform, når det handler om at holde sig i form, mens man holder ferie. Storbyferie er nemlig danskernes favoritferieform, når det handler om også at være aktiv på rejsemålet. Hver tredje dansker foretrækker således aktiv ferie i storbyens pulserende liv. Fleksible rejser og skiferie indtager andenpladsen på listen over bedste ferieformer til aktiv ferie. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere fra hele landet.

Sommerferiens afslapning ved pool og strand er byttet ud med tillokkende oplevelser i alverdens storbyer. Men storbyferie kan tilsyneladende byde på rigtig meget mere end ”blot” shopping, museumsbesøg og caféhygge.

Storbyferie er nemlig også danskernes foretrukne ferieform, når det gælder træning på ferien. Hver tredje dansker (34 pct.) peger således på storbyferie som deres favorit, når de skal dyrke motion, mens kalenderen står på ferie.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

Træning i højere grad med på ferien
Mens en tur i træningscenter eller en løbetur i London eller Berlins gader er foretrukket blandt de fleste, peger knap hver fjerde også på hhv. fleksible rejser (24 pct.) og naturligvis skiferie (24 pct.) som oplagte ferieformer, når formen skal holdes vedlige på rejsen.

Knap hver femte foretrækker desuden camping (18 pct.) og charterferien (18 pct.) i forbindelse med aktiv ferie.

”Vi oplever i det hele taget, at rigtig mange, og flere og flere, vælger at tage løbesko og træningstøj med på ferien – og det uanset, hvor de rejser hen. Er man eksempelvis løber, er det virkelig nemt at holde formen vedlige og tage en løbetur, inden byen står op. Og man skal desuden ikke underkende, at der for rigtig mange også en god mængde ’løbelir’ i at kunne lægge op på de social medier, at de lige har spurtet en tur gennem Hyde Park eller taget en løbetur ned ad La Rambla. Samtidig oplever vi, at de træningsfaciliteter på hotellerne, som ellers for blot få år side stod ret ubrugte hen, i høj grad bliver udnyttet, og vores holdtræning på charterhotellerne bliver ligeledes meget flittigt brugt,” forklarer Glenn Bisgaard, kommunikationschef for Apollo.

Jo ældre, man bliver, des mere foretrækker man storbyens løberuter
Noget tyder dog på, at mange gerne vil krydre den aktive livsstil på ferien med andet og mere end blot det at være aktiv. For mens danskerne under 40 år i høj grad peger på skiferien som deres foretrukne til aktiv ferie, så hælder dem over 40 år mest til storbyferie.

”Der er stor forskel på at tage på skiferie for at være aktiv, hvor agendaen jo i meget høj grad går på at være aktiv på pister og løjper fra morgen til aften – evt. krydret med lidt after-ski – og så på at lade det aktive være en lille del af ferien, mens man også oplever andet, spiser god mad, får kulturelle indspark og får slappet af og hygget med dem, man rejser med,” mener Glenn Bisgaard.
 

Emner

Kategorier


Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Kontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.