Få vores nyheder på mail

Trods langsommere start er sommerferiesalget godt i gang

Pressemeddelelse   •   Feb 01, 2019 07:26 CET

Spar penge på årets sommerferie ved at bestille tidligt

Sne, kulde og alt for korte dage kan næsten ikke andet end at invitere til at tage sommerferiebrillerne på. Trods en langsommere start er salget af sommerferier da også efterhånden godt i gang. Men hvor risikerer man at møde sin nabo denne sommer? Og hvor henter man de bedste rabatter på årets sommerferie, så rejsen kan komme i hus, og der bliver noget at se frem til, mens sneen falder ude foran ruden?

Det er vist de færreste danskere, der kan sidde indenfor hjemmets fire vægge, i bilen eller på cyklen lige nu uden at blive ramt af akut udlængsel. Tankerne vandrer meget nemt til palmestrande, duften af solcreme på huden og fornemmelsen af sand mellem tæerne.

Der er da heldigvis også kun fem måneders tid til, at sommerferiesæsonen bliver skudt i gang, og vi igen kan opleve det hele på egen krop.

Inden da skal årets sommerferie dog planlægges og bestilles, og med mindre man altid rejser det samme sted hen, så er det lidt af en tag-selv-buffet af de større, når destinationen skal besluttes.

En ting er dog sikkert. Mens sneen ligger i små kedelige dynger udenfor ruderne, er det også ofte den mest attraktive tid at bestille sin ferie, og samtidigt er det også nu, der er mest at vælge imellem hos de forskellige rejseudbydere.

Endnu lidt fra 2018-niveau
Det er da typisk også i denne tid, hvor D-vitaminbeholdningerne er ved at være i bund, at danskerne træffer en beslutning om sommerens feriedestination. Sommersalget er dog foreløbigt endnu ikke på niveau med sidste år ved denne tid. Men Apollo forventer, at det tager fart over de næste par måneder.

Selvom den forgangne meget varme sommer godt kan mærkes på sommerferiesalget, så er der alligevel allerede godt gang i sommerbestillingerne i de danske hjem lige nu. Samos, Mallorca og Fuerteventura er fx kommet godt fra start for sommeren 2019 indtil videre. Det samme gælder Korfu og evigt populære Kreta. Det er altså her, der er en vis risiko for at møde sin nabo i løbet af de mest populære uger,” fortæller Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo, der også afslører, at danskerne generelt har været mere afventende ovenpå en rekordvarm sommer, men at salget alligevel går, som det ofte har gjort på denne tid af året.

Penge at spare på sommerrejsen
Selvom sommerferiesalget ikke er på niveau med 2018, bliver der altså solgt mange sommerrejser lige nu. Særligt store familier eller andre, der vil rejse flere sammen, bør derfor være tidligt ude, hvis ønsket til indkvartering og destination skal gå op i en højere enhed, lyder tippet fra Apollo.

Er man derudover den kræsne type, der har noget særligt i kikkerten, er det altså ikke nødvendigvis nu, man skal lurpasse. Desuden kommer snevejret og kulden med en række gode tilbud til dem, der bestiller i god tid hos mange rejseselskaber.

”De fleste af os vil gerne have et gyldent overblik over, hvilke destinationer der bliver populære, og hvor vi måske, hvis vi kan, skal skrue op for antal pladser. Derfor er det også ofte netop i denne tid, rejsebranchen tilbyder de bedste rabatter,” afslører Glenn Bisgaard.

”Eksempelvis tilbyder vi lige nu all inclusive til hhv. 500 kr. og 250 kr. for voksne og børn på en lang række hoteller, og det har allerede fået en del til tasterne. Og så har vi desuden en lang række rigtig gode tilbud på rejser i juni, så dem, der har mulighed for at rejse lidt udenfor højsæsonen, får et ekstra incitament for at bestille deres sommerferie til lidt før de fleste andre.”

Nogle af destinationerne hos Apollo med særligt gode tilbud lige nu er bl.a. Rhodos, Alanya, Kos, Parga og Hurghada, hvor flere af priserne er helt i bund.

Er man derudover på udkig efter en ganske særlig sommerferie med en kombination af ubeskrivelig natur mikset med badeferie, så tipper Apollo lige nu om kombinationsrejsen Mikro Paigo og retreat i Sivota, som er en lidt anderledes sommerferie end det, mange forbinder med en typiske charterferie. 

Om Apollo Rejser
Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Vedhæftede filer

PDF-dokument