Gå til indhold
Her rejser børnefamilierne hen denne sommer

Blogindlæg -

Her rejser børnefamilierne hen denne sommer

Rejser du med børn denne sommer? Så er sandsynligheden for, at du rejser til Grækenland stor.

Grækenland er ikke kun på listen over sommerens mest populære rejsemål fra hele landet. Grækenland er også en storfavorit blandt børnefamilier. Det overrasker ikke rejseeksperterne hos Apollo, som er Nordens største arrangør af rejser til Grækenland.

”Grækenland har en unik evne til at opfylde enhver feriedrøm, men måske især for familier med børn. Lavvandede strande, hyggelige byer, en afslappet atmosfære og ikke mindst en enorm gæstfrihed er nogle af grundene til, at børnene bare trives her. Og glade børn giver, som bekendt, glade forældre,” siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

Vælger etablerede destinationer
Øverst på årets ferieliste, der tiltrækker mange småbørnsrejsende, ligger, ikke overraskende, de mere veletablerede destinationer. Særligt Kreta og Rhodos er dermed klare favoritter. Med direkte fly fra hele landet, et stort udvalg af hoteller og en bred vifte af oplevelsesmuligheder er det svært at slå de to klassikere.

På Kreta har familier for længst forelsket sig i Chania-kysten, hvor strandene er lige så lange og bløde, som udbuddet af aktiviteter er bredt. Familiens mindste trives i byer som eksempelvis Platanias, Agia Marina og Agii Apostoli, men også den mere uberørte ferieby Plakias udmærker sig som favorit blandt børnefamilierne i år.

På Rhodos trækker syd- eller østkysten med feriesteder som Kalithea og Faliraki, Afandou samt Kolymbia. Her venter blandt andet Europas største vandland, nogle af øens fineste strande og kort afstand til øens spændende seværdigheder.

Kombinationsture i vinden
En ny rejsetrend, der skiller sig ud blandt familier i år, er kombinationsrejser og ø-hop. Interessen for rejseformerne er stigende, især blandt familier med lidt større børn og teenagere.

Øverst på listen ligger Kykladerne. Hele øgruppen er da også fantastisk til nysgerrige skolebørn, der elsker at bade. Men Naxos og Paros er den mest populære kombination.

”Hvis vi ser bort fra Mykonos' jetsetter-vibes og Santorinis glamourfaktor, er det her øerne for dem, der foretrækker gyldne sandstrande, ægte småbyidyl, smuk natur og en tilbagelænet atmosfære – alt det, som familier ofte efterspørger,” fortæller Glenn Bisgaard.

Den eventyrlige region Epirus på det græske fastland er også blevet en familiefavorit. Her lokker Parga med sine lavvandede strande og småbyidyl, Sivota med sit krystalklare badevand og masser af aktivitetsmuligheder og bjerglandsbyerne i Zagoria tilbyder helt unikke udendørsoplevelser.

Apollos top 5 destinationer i Grækenland for familier denne sommer:

1. Kreta

2. Rhodos

3. Epirus

4. Kykladerne

5. Kos

Emner

Kategorier

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.