Årets vinterferie går mod syd
Pressemeddelelser • Feb 09, 2016 12:30 CET
Uge 7 står for døren og dermed vinterens helt store ferieuge for danskerne. Oven på en kold, våd og grå vinter, er det ikke hverken nord, øst eller vest, der trækker i os. Nej, vi tager sydpå for at få et strejf af sommer. Således forventer knap hver fjerde dansker at tilbringe vinterferien under sydlige himmelstrøg. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.