Gå til indhold
Årets vinterferie går mod syd

Pressemeddelelse -

Årets vinterferie går mod syd

Syd slår de øvrige verdenshjørner, når dansken holder vinterferie

Uge 7 står for døren og dermed vinterens helt store ferieuge for danskerne. Oven på en kold, våd og grå vinter, er det ikke hverken nord, øst eller vest, der trækker i os. Nej, vi tager sydpå for at få et strejf af sommer. Således forventer knap hver fjerde dansker at tilbringe vinterferien under sydlige himmelstrøg. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

Ski i Hemsedal, road trip på Highway 1 eller kulturoplevelser i Stettin? Denne vinter springer langt de fleste danskere tilsyneladende alt dette over til fordel for en tur mod syd, sol på næsen, tæerne i vandkanten og de eftertragtede D-vitaminer i årerne.

Knap hver fjerde dansker (23 pct.) forventer at lade årets vinterferie gå mod sydlige himmelstrøg og tager dermed en velfortjent pause fra blæst, regn og lave temperaturer.

Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere fra hele landet.

Sol og sommer flere gange om året
Interessen for endelig at undslippe den danske vinter har også været ekstra tydelig hos Apollo, hvor rejserne i og omkring vinterferien er gået som varmt brød. Specielt Tenerife, Gran Canaria og Fuerteventura har været favoritter, men der er ligeledes blevet solgt rigtig mange storbyrejser til bl.a. Rom og Barcelona.

”Den danske vinter har vist sig fra en af sine værste sider i en del måneder efterhånden, og det kan vi tydeligt mærke på danskernes udlængsel. De tøver ikke længe men bestiller lige det, de vil have for at undslippe al stormen, regnen, kulden og alt det grå. Men i det hele taget er der flere danskere, der er begyndt at dyrke det, man kunne kalde ’solferie’, flere gange om året. Man tager sydpå i sommerferien og igen i løbet af vinteren. Det er to helt forskellige oplevelser og to helt forskellige måder at se destinationerne på,” forklarer Glenn Bisgaard, kommunikationschef hos Apollo.

Apollo må melde udsolgt på flere destinationer og hoteller i uge 7, men der er stadig ganske få rejser med afgang fra København til hhv. Fuerteventura, Tenerife og Lanzarote samt fra Billund til Lanzarote og Gran Canaria at hente.

Emner

Tags


Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Relaterede nyheder

Opgrader til Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Danmarks største rejsearrangører, og vi står for det bredeste charterudbud med mere end 1.450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Sol og varme
Apollo sælger først og fremmest charterrejser til sol- og badedestinationer. Hvad gælder sommeren består udbuddet hovedsageligt af europæiske destinationer, og i vinterhalvåret er det rejsemål som De Kanariske Øer, Thailand, Egypten, Indien og Vietnam, som er mest efterspurgte.

Moderne og fleksibel aktør
Et af Apollos kendetegn er, at vores tilgang til at arrangere rejser er meget moderne og fleksibel. Den vigtigste følelse på rejsen skal være, at et andet land for alvor opleves på landets egne præmisser. Fokus ligger på frihed, hyggelige områder og hoteller samt lokalt præg.

Det skal være enkelt at booke, og al nødvendig information skal være let tilgængelig. Vi sætter en ære i at blive oplevet som moderne og fleksibel med rejser for enhver smag. På egen hånd, i større selskaber, med børn eller på tomandshånd. Flyet skal afgå fra en lufthavn så tæt på de rejsende som muligt, og man skal naturligvis selv kunne vælge, om man vil have transport til hotellet eller en udlejningsbil. På rejsemålet findes et bredt udvalg af hotelalternativer, udflugtsmuligheder og aktiviteter.