Gå til indhold
Padeltennis er den hurtigst voksende sportsgren. Også på Apollos Sports resorts.
Padeltennis er den hurtigst voksende sportsgren. Også på Apollos Sports resorts.

Pressemeddelelse -

Aktiv ferie når nye højder

Interessen for aktive ferier har været støt stigende i efterhånden en del år. I kølvandet på corona-pandemien har efterspørgslen dog slået alle rekorder og aktive ferier udmærker sig nu som den største rejsetrend.

Siden lanceringen af Apollo Sports i 2009 er Danmarks største arrangør af rejser til Grækenland nu også Danmarks største arrangør af aktive ferier. I 2021 har Apollo åbnet flere nye sportsresorts. Alle med tæt på fuld belægning og en høj tilfredshedsgrad fra gæsterne gennem hele sæsonen.

”Danskerne ligger ikke på den lade side på ferien. Stadigt flere foretrækker kombinationen af høj puls og total afslapning på ferien, og i kølvandet på pandemien er efterspørgslen på rejser med mulighed for træning og adgang til hold med professionelle instruktører øget markant,”
fortæller salgsdirektør hos Apollo Rejser, Glenn Bisgaard.

25.000 timer med sved på panden
Alene på Apollos Playitas-hoteller har gæsterne deltaget i mere end 25.000 timers bookede sportsaktiviteter i løbet af sommeren med padeltennis som den mest populære aktivitet. Verdens hurtigst voksende sportsgren stod således for hele 32 procent af aktiviteterne efterfulgt at crossfit (25 pct.) og yoga (19 pct.)

For at imødekomme den øgede interesse for padel investerede Apollo i løbet af sommeren i hele 12 nye baner fordelt på flere hoteller. Desuden bliver der udbudt specielle padel-uger for de mest hardcore entusiaster.

Endnu mere træning på programmet
Årets træningsprogram hos Apollo har også inkluderet mere end 200 sportsarrangementer og træningsuger ledet af professionelle instruktører. Og investeringen i egne sportshoteller fortsætter med lanceringen af Porto Myrina – Powered by Playitas samt Levante – Powered by Playitas, som åbner i foråret 2022.

”Vi fortsætter med at udvikle os med endnu flere kvalitets-sportshoteller i rejseprogrammet gennem hele året. Samtidigt øger vi antallet af træningsture med gæsteinstruktører og arrangementer med fx yoga på programmet, som udmærker sig som en mere og mere populær aktivitet på ferien,” slutter Glenn Bisgaard.

Emner

Kategorier


Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo Rejser udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo Rejser arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo Rejser har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.