Gå til indhold
All Inclusive udelukker ikke lokale madoplevelser, siger danskerne

Pressemeddelelse -

All Inclusive udelukker ikke lokale madoplevelser, siger danskerne

Danskerne er stadigvæk begejstrede for All Inclusive, når sommerferieplanerne lægges, men vi ønsker i stigende grad at supplere alt-i-en-feriepakken med udsøgte, lokale madoplevelser. Tyrkiet er blandt de lande, hvor All Inclusive interessen stadig er stor

All Inclusive deler mere end nogensinde vandene, viser en landsdækkende undersøgelse, som understøttes af det faktuelle salgsmønster på sommerrejserne. En stor gruppe, hovedsageligt børnefamilier med mindre børn, sværger stadigvæk til konceptet, mens par og børnefamilier med større børn mere og mere søger hoteller uden All Inclusive – eller blot ikke tilkøber All Inclusive, som på mange hoteller er valgfrit. I Tyrkiet er All Inclusive fx meget populært denne sommer.  

”All Inclusive har som fænomen haft en kometkarriere. Konceptet kom for 10 – 15 år siden fra Caribien, og fra at 5 % af danskerne tilvalgte det i starten, ligger tallet nu på mellem 30 og 45 %, alt efter om der er tale om vinter- eller sommersæson.  Denne sommer viser imidlertid, at All Inclusive mere end nogensinde deler vandene. Hver femte dansker overvejer eller planlægger at bo med All Inclusive på deres sommerferie, og det er et lavere niveau, end vi har set i en årrække. 42 % af de adspurgte vil hellere ud at møde lokalbefolkningen end bruge al tiden på resortet, viser en landsdækkende undersøgelse. Til gengæld er All Inclusive i Tyrkiet mere populært end nogensinde”, konstaterer Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo.

Der spises mere og mere uden for resortet – også når man har All Inclusive

Undersøgelsen viser også, at danske børnefamilier spiser mere og mere uden for resortet, også når de har All Inclusive med i feriepakken. 7 ud af 10 danskere, der benytter All Inclusive, spiser således middag udenfor resortet flere gange i løbet af ferieugen som supplement til resortets egne madtilbud. Det er typisk middagen, hvilket 71 % svarer, der i løbet af ugen også indtages på restauranter i lokalmiljøet. Kun 3 % spiser dog morgenmad uden for resortet.  

”All Inclusive er praktisk, og det er nemt at styre rejsebudgettet på den måde. Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at vi som rejseselskab hylder den seneste udvikling blandt danskerne. All Inclusive er kommet for at blive, men at flere og flere på ferien opsøger lokalmiljøet med alt, hvad det byder på, ikke mindst fantastiske mad- og vinoplevelser, er kærkomment. Ferieindtrykkene bliver langt mere nuancerede og giver et mere helt billede af den verden, vi er en del af, og samtidig nyder lokalområdet godt af vores tilstedeværelse og økonomiske bidrag”, slutter Rikke Koks Andreassen.

Hvilke måltider spises bl.a. uden for resortet, når danskerne er på All Inclusive ferie

  1. Middag: 71 %
  2. Frokost: 50 %
  3. Mellemmåltider: 29 %
  4. Morgenmad: 3 %

 

 

 

 

For mere information:

Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef Apollo Danmark, mobil: 22201340

 

Emner

Tags


Apollo er blandt de største rejsearrangører i Danmark og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den nordiske del af koncernen hedder Kuoni Nordic, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige, Finland og Norge, indgår flyselskabet Novair. Kuoni Nordic har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Hovedparten af Apollo Danmarks gæster flyver med SAS.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relaterede nyheder

Opgrader til Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Danmarks største rejsearrangører, og vi står for det bredeste charterudbud med mere end 1.450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Sol og varme
Apollo sælger først og fremmest charterrejser til sol- og badedestinationer. Hvad gælder sommeren består udbuddet hovedsageligt af europæiske destinationer, og i vinterhalvåret er det rejsemål som De Kanariske Øer, Thailand, Egypten, Indien og Vietnam, som er mest efterspurgte.

Moderne og fleksibel aktør
Et af Apollos kendetegn er, at vores tilgang til at arrangere rejser er meget moderne og fleksibel. Den vigtigste følelse på rejsen skal være, at et andet land for alvor opleves på landets egne præmisser. Fokus ligger på frihed, hyggelige områder og hoteller samt lokalt præg.

Det skal være enkelt at booke, og al nødvendig information skal være let tilgængelig. Vi sætter en ære i at blive oplevet som moderne og fleksibel med rejser for enhver smag. På egen hånd, i større selskaber, med børn eller på tomandshånd. Flyet skal afgå fra en lufthavn så tæt på de rejsende som muligt, og man skal naturligvis selv kunne vælge, om man vil have transport til hotellet eller en udlejningsbil. På rejsemålet findes et bredt udvalg af hotelalternativer, udflugtsmuligheder og aktiviteter.