Gå til indhold
Apollo hotel vinder miljøpris

Pressemeddelelse -

Apollo hotel vinder miljøpris

Hotel Sentido Galomar på Madeira er blevet tildelt "Prémio de sustentabilidade 2021" for sit engagement i bæredygtighed. Hotellet er et af de over 100 miljøcertificerede hoteller i Apollos portefølje.


Siden Apollo lancerede sin bæredygtighedsstrategi i 2009, har rejsearrangøren været stærkt involveret i arbejdet for en mere bæredygtig turisme. I 2014 blev Apollo den første rejsearrangør i Skandinavien til at blive Travelife-certificeret, og er i dag i gang med sin tredje certificering. 

- Lokalt tilhørsforhold og engagement har altid været en del af vores DNA. Som rejsearrangør har vi store bæredygtighedsforpligtelser til vores produkter og destinationer, og det er gennem gode samarbejder med lokale partnere, vi tror vi kan udrette mest muligt, fortæller Glenn Bisgaard, salgschef hos Apollo.

I dag har Apollo over 100 miljøcertificerede hoteller i sin portefølje. Heriblandt Apollos egne koncepthoteller Mondo og Apollo Sport, som er rejsearrangørens klart mest populære. 

- Vores Mondo- og Sports-hoteller skal være foregangshoteller, også inden for bæredygtighed. Et af de kriterier, vi sætter for alle vores koncepthoteller, er derfor, at de enten skal være miljøcertificerede eller i en ansøgningsproces for at opnå en certificering, forklarer Bisgaard. 


Vandt en generøs miljøpris
Flere af Apollos hoteller har vundet lokale priser for deres engagement i bæredygtighed. Den seneste i rækken er Sentido Galomar på Madeira, som også er ejet af DER Touristik. I går blev hotellet tildelt den generøse miljøpris "Prémio de sustentabilidade 2021" af den portugisiske turistforening. Det er første gang, et hotel på Madeira har vundet den nationale bæredygtighedspris, som i år modtog over 60 ansøgninger fra hele Portugal. 

Prisen anerkender hotellets stærke engagement i bæredygtighed og opfyldelse af både økonomiske, sociale og økologiske kriterier. Hotellet betragtes også som en pioner inden for energiforbrug, et vidnesbyrd om, at design og bæredygtighed kan gå hånd i hånd. 

 - Sentido Galomar er et pionerhotel i særklasse. Det er ikke kun et godt eksempel på, at bæredygtighed ikke behøver at være på bekostning af komfort, men også et bevis på, hvor meget der kan opnås ved at skabe et godt samarbejde og en fælles bevidsthed. Vi er utrolig stolte over at kunne tilbyde vores rejsende et hotel med et så højt niveau af bæredygtighed. Vi er selvfølgelig ekstra stolte, da hotellet er en del af samme rejsekoncern som os, siger Bisgaard. 

Her kan du læse mere om, hvordan Apollo arbejder med bæredygtighed. 


Emner

Kategorier


Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo Rejser udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo Rejser arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo Rejser har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Kontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.