Gå til indhold
Apollo og DER Touristik introducerer ananea - et nyt hotelbrand tilpasset livsstilssegmentet

Pressemeddelelse -

Apollo og DER Touristik introducerer ananea - et nyt hotelbrand tilpasset livsstilssegmentet

Tilbagelænet luksus møder græsk gæstfrihed, når det første ananea hotel slår dørene op på Kos denne sommer.

Denne sommer åbner Apollo og DER Touristik et helt nyt hotelbrand under navnet ’ananea’. Navnet kommer fra det græske ord ’ananeosis’, som betyder fornyelse. Visionen bag de nye hoteller er da også at skabe et sted, hvor gæsterne kan revitalisere sig selv i smukke omgivelser, og hvor græsk gæstfrihed kombineres med førsteklasses komfort.

Det første ananea hotel er netop åbnet på Kos.

”Hotellet udspringer af græsk tradition, og de 74 værelser og suiter, restauranter og barer er designet med ét mål: At skabe en følelse af harmoni og lethed. Moderne arkitektur og enkel charme præger hele hotellet, hvor lokale elementer fra øen Kos er pakket ind i naturlige materialer, dufte og interiør. Her prioriteres velvære frem for overfladisk glans, og der lægges mere end noget andet vægt på personlig service,” fortæller Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

En hyldest til Grækenland
At ananea er en hyldest til Grækenland og Middelhavets lethed samt elegance er tydeligt i både arkitekturen, indretningen og gastronomien. Her er minimalistiske former pakket ind i naturlige materialer som bomuld og hør, mens modige vægmalerier specielt designet af kunstneren Cacao Rocks fra Athen pryder hotellets vægge.

Hotellets to restauranter serverer herudover lokale og økologiske produkter, og det tætte samarbejde med lokale gårde giver et unikt udvalg af retter udarbejdet af køkkencheferne Sanakis Antonis og Praxithea Semilari. Her tilberedes traditionelle græske råvarer som trøfler, aubergine, blæksprutte, fetaost og krydderurter med et moderne twist for at skabe en unik kulinarisk oplevelse, og baren serverer både lokale vine og lækre cocktails.

”Som gæst på ananea skal man ikke kun dufte og smage, at man er i Grækenland. Man skal også mærke det - og fællesskabet er en vigtig del af det at være græker. For grækerne er måltider nemlig dagens højdepunkt, fordi det handler lige så meget om kvalitetstid, som det handler om mad. I restauranterne er der derfor blandt andet også lange fællesborde, der inviterer til samtale og nye bekendtskaber,” forklarer Glenn Bisgaard.

Oplev Kos
At det første ananea-hotel åbner dørene på Kos er langt fra tilfældigt. Omringet af de fineste strande i Dodekaneserne, beskyttet af mægtige klipper og velsignet med frodige dale, er Kos en ø med uendelige skatte - og den ultimative destination for både eventyrere og opdagelsesrejsende. Selvom øen er veludviklet og velkendt blandt turister, er man omgivet af historie uanset, hvor man går – og det skaber en uovertruffen atmosfære. Selv i Kos by, den travle hovedstad, er antikke græske ruiner spredt ud over hele byen, og den mægtige middelalderfæstning våger stadig over havnen.

ananea Kos åbnede den 1. juni 2023 og ligger omkring 50 meter fra den berømte Tigaki-strand, 20 km fra Kos by og 20 km fra Kos internationale lufthavn.


Det nye hotelmærke ananea er udviklet af DER Touristik Hotel Division i samarbejde med et team af konsulenter inden for premium livsstilssegmentet. Remo Masala fra Vision Alphabet ledede den konceptuelle udvikling i tæt samarbejde med Georg Schmickler, CEO for DER Touristik Hotel Division i DER Touristik Group. Det nye ananea-brand understøtter DER Touristik Group Hotel Divisions strategi om høj kvalitet og en stadig mere individuel hoteloplevelse, og der er planlagt flere ananea-hoteller i de kommende år.

Emner

Kategorier


Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Kontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.