Gå til indhold
Apollo oplever rekordstor tilstrømning af nye kunder

Pressemeddelelse -

Apollo oplever rekordstor tilstrømning af nye kunder

To år med pandemi og usikkerhed ser ud til at have medført, at rekordmange nu vælger pakkerejser. Hos Apollo Rejser er 70 pct. af kunderne, der har bestilt en 2022-rejse, helt nye kunder.

Vi skal ikke mange år tilbage for at finde dem, der forudså, at pakkerejsernes tid var forbi på trods af, at efterspørgslen også dengang holdt sig stabil. Piben har dog fået en noget anden lyd over de seneste par år, hvor verden har været plaget af pandemien. Apollo kan dermed nu melde om rekordstor stigning i nye rejsende. Hele syv ud af ti af de danskere, der foreløbigt har booket en ferie i 2022 gennem rejsearrangøren, har således aldrig rejst med Apollo før.

"Efter 2 år med stor usikkerhed, restriktioner og konstante ændringer i rejsevejledningerne har behovet for sikkerhed i forbindelse med at rejse aldrig været større. Og på det område er der intet, der slår pakkerejsen,”
fastslår Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

Kunden først - altid
Mens mange flyselskaber og rejseselskaber har vaklet gennem pandemien, og mange uheldigvis er gået konkurs, har Apollo stået solidt. Rejsearrangøren har refunderet aflyste rejser for alle, der fik deres rejse i klemme i nedlukninger og grænselukninger – og endda i god tid efter, rejserne måtte aflyses. Samtidigt har Apollo lanceret helt nye og unikke rejsebetingelser med ekstra fleksibilitet og sikkerhed, hvis uheldet skulle være ude.

Glenn Bisgaard er overbevist om, at det er blandt hovedårsagerne til, at det nu strømmer til med nye rejsende.

”Vores rejsende er altid vores førsteprioritet, og det, tror jeg, mange har fået øjnene op for. For os handler det ikke kun om at opfylde kravene ift. pakkerejseloven. Det handler også om at finde de bedste løsninger for den enkelte kunde og om at være så fleksible som muligt. Det har vi arbejdet med gennem vores 20-årige historie som rejseselskab, og det vil vi altid gøre,”
siger han.

Charter er ikke, hvad det var engang
Men det handler ikke udelukkende om sikkerhed. Apollo har arbejdet strategisk med produktudvikling både før og gennem corona-pandemien. Det har ikke kun resulteret i skræddersyede koncepter og øget fokus på bæredygtighed men også i nye ikke-typiske charterdestinationer og oplevelser.

”Vi er fortsat eksperter i Grækenland, men vi er også Nordens førende aktør inden for træningsrejser samt rejser til Kroatien og Albanien, som er destinationer, de færreste troede på, da vi først lancerede dem. Vores koncepthoteller Apollo Mondo stiger også markant i popularitet, og der kommer endnu flere spændende nyheder den kommende sommer. Så man kunne måske godt snige sig til at forudse, at 2022 bliver pakkerejsens år,” slutter Glenn Bisgaard.


Emner

Kategorier


Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo Rejser udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo Rejser arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo Rejser har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.