Gå til indhold
Apollo sender live-TV fra Ferie for Alle

Pressemeddelelse -

Apollo sender live-TV fra Ferie for Alle

Ikke alle rejseselskaber har deres egen tv-kanal. Men det har Apollo, som for nyligt lancerede Apollo TV, der er en blanding af underholdning, interviews med spændende gæster, indblik i rejsetendenser og generel inspiration. I forbindelse med rejsemessen Ferie for Alle sender Apollo sågar live fra messen både fredag og lørdag, så alle kan nyde godt af inspiration til eksempelvis en kommende rejse. Apollo TV kan ses live via bl.a. Apollos Facebook, som for nyligt rundede 200.000 følgere.

Apollo ved et og andet om at rejse. De tilbyder, udover charterrejser, som måske er det, de er mest kendte for, også storbyferier, fleksible rejser til hele verden, krydstogt og meget mere. De kan således roligt bryste sig af at være eksperter inden for deres felt.

Den viden, de har på rejseområdet, deler de bl.a. ud af på deres nyligt lancerede tv-kanal, Apollo TV, som til dagligt kan nydes på Apollos hjemmeside, Facebook samt YouTube, og som byder på interviews, rejseviden, trendspotting på rejseområdet og meget mere.

I forbindelse med Ferie for Alle flytter Apollo TV-studiet fra Amager til Herning, når Apollo TV sender live fra rejsemessen både fredag og lørdag i en time hhv. kl. 11.00 til 12.00 og 13.00 til 14.00.

Mange grunde til at se med
Det er Sara-Maria Franch-Mærkedahl, der er værtinde for Apollo TV i live-udgaven fra messen, og hun har bl.a. inviteret en række gæster forbi til en snak om rejsetrends, nye destinationer, bæredygtighed, Ferie for Alle-messens historie og meget mere.

Der er således, næsten uanset interesseområde, mulighed for at få inspiration til en eventuel kommende rejse og for et kig bag kulisserne, der jo hører live-TV formatet til.

Se evt. mere om Apollo TV her:

https://www.youtube.com/channel/UCTqHKNWzwxpLJgY2YcNyuZA

Besøg desuden Apollo på stand 9840 på Ferie for Alle.

Related links

Emner

Kategorier


Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier, cityrejser og krydstogtferier samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, gruppen DER Touristik Nordic AB. Apollo Travel Group har cirka 500 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, som rejser til destinationer i hele verden.

Apollo har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med mere end 300.000 medarbejdere. Apollo arbejder aktivt for holdbare rejser og det sociale ansvar og samarbejder med bl.a. SOS Børnebyerne, Ecpat og Sveriges Olympiske Komité. Apollo er Travelife certificerede siden 2014.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Kontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.