Gå til indhold
Apollo udvider med nye padelbaner på udvalgte hoteller

Pressemeddelelse -

Apollo udvider med nye padelbaner på udvalgte hoteller

Padelsporten har for alvor fået sin indtog i Danmark og resten af verden. Apollo fortsætter sin strategiske satsning på sport og en aktiv livsstil og gør det samtidigt enklere at spille padel udenlands. Forud for sommersæsonen 2021 lanceres flere hotelnyheder, som alle tilbyder muligheden for at spille på nyanlagte padelbaner.

”Som Nordens største arrangør af træningsrejser er det naturligt, at en så populær sport som padel også skal inkluderes i vores udvalg af hoteller. Vi har allerede nu stor efterspørgsel på vores padelrejser, hvor vi tilbyder baner og instruktører uden ekstra omkostninger, ” fortæller Daniel Giray, nordisk sportschef hos Apollo.

Flere hoteller med mulighed for at spille padel er på vej, og allerede denne sommer kommer Apollo til at arrangere særskilte padel temauger – blandt andet i Grækenland. I løbet af de uger vil der være padel instruktører til rådighed, der kan hjælpe og coache i padel. Alle træningsevents, træningsuger og særskilte sportsarrangementer fremgår af Apollo Sports nordiske træningskalender på hjemmesiden.

Padel rangeres i dag som verdens hurtigst voksende sport. Både antallet af udøvere og padelbaner er øget på rekordfart, ikke mindst i Danmark. Padel minder meget om tennis med et lignende regelsæt men betragtes både som værende lettere at spille og mere socialt. Området for padelbanen er også kun en tredjedel af en tennisbane, hvilket gør det lettere at bygge flere baner.

”Vores nye sportshoteller i Grækenland; Sivota Retreat – powered by Playitas i Sivota og Porto Myrina – powered by Playitas på Limnos, samt vores nye Mondo Boutique-hotel på Lesvos; Porto Plomari er eksempler på hoteller, hvor det er muligt at spille padel på ferien. Hotellerne er perfekte til at kombinere en dejlig middelhavsoplevelse med aktive timer på padelbanen,” fortæller Nina Hornewall, Commercial Director, DER Touristik Nordic.

Her finder du nogle af Apollos hoteller med padel:
Sivota Retreat – powered by Playitas
Porto Myrina – powered by Playitas
Mondo Boutique Porto Plomari – Lesvos
Aqua Vista – powered by Playitas

Related links

Emner

Tags


Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo Rejser udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo Rejser arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo Rejser har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Relaterede nyheder