Gå til indhold
Apollo udvider Mondo-koncept

Pressemeddelelse -

Apollo udvider Mondo-koncept

Syv nye tilføjelser til Apollo Mondo-familien denne vinter

Hoteller, der er særligt tilpasset de enkelte rejsetypers behov, er et hit. Apollo udvider således endnu engang deres særlige Apollo Mondo-koncept, som tager udgangspunkt i hhv. børnefamilier, de aktive rejsende, feinschmeckerne, det voksne par og dem, der sætter særligt pris på det autentiskes, behov. I Apollos vinterkatalog optræder således hele syv nye Mondo-hoteller – heriblandt Afrikas største sportshotel.

Forventninger til en rejse er forskellige afhængigt af, hvem man er. Det anerkendte Apollo, da de i sin tid lancerede Apollo Mondo, som tager udgangspunkt i gæsternes ønsker og behov til ferien. Det er sidenhen blevet så efterspurgt et koncept, at der er kommet en lang række Mondo hoteller til i store dele af verden.

Nu udvider Apollo endnu engang og kommer med hele syv nye Apollo Mondo hoteller til de gæster, som gerne vil nyde sol, strand og palmer i vinterhalvåret.

De nye tilføjelser inkluderer to nye Mondo Selected hoteller til dem, der gerne vil have lidt ekstra luksus på toppen af ferien, et nyt familiehotel, to nye hoteller til dem, der efterspørger den mere autentiske hoteloplevelse, samt to nye Mondo Sport til de rejsende, der ikke er bange for at få sved på panden i løbet af ferien.

Feinschmecker-ferie i Egypten og på Lanzarote
Apollo Mondo Selected dækker over særlige hoteller, som har det lille ekstra, der bl.a. inkluderer høj standard, god beliggenhed, og masser af oplevelser for både par og familier.

Her tilføjer Apollo det 5-stjernede H10 Rubicon Palace på Lanzarote, som udmærker sig ved bl.a. at tilbyde fem poolområder til voksne og tre til børn samt et stort udvalg af restauranter på resortet. Herudover kan rejsende med hang til ekstra luksus indlogere sig på Kempinski Soma Bay i Hurghada. Her er bl.a. inkluderet 5 hotelstjerner, privat strand og førsteklasses service i prisen.

I Hurghada tilbyder Apollo desuden det nybyggede 4-stjernede Mondo Family hotel Beach Albatros Resort, som tager særligt udgangspunkt i børnefamiliers behov med bl.a. børneklub, flere pools og forskellige sportsfaciliteter inkluderet i prisen samt mulighed for at tilmelde familiens yngste til Apollos prisbelønnede svømmeskole.

Ferie med lokalt touch
Under paraplyen Mondo Enjoy tilføjer Apollo ligeledes to nye hoteller, som udmærker sig ved at have et særligt autentisk islæt.

”Vi oplever større og større efterspørgsel efter det autentiske og lokale islæt på ferien. Flere vil bo lidt mere som de lokale og omgås dem, der bor på stedet, når de er på ferien. Derfor er Mondo Enjoy også mindre, håndplukkede hoteller, der har en personlig atmosfære, og som ikke tilhører de internationale hotelkæder, men som på en anden måde bl.a. har fokus på de lokale trends inden for design og arkitektur,” forklarer Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

For vintersæsonen er der således bl.a. tilføjet Aloft Palm Jumeirah i Dubai, der i sin indretning afspejler det moderne Dubai, samt lejlighedshotellet Cordial Muelle Viejo på Gran Canaria, der er beliggende i den charmerende fiskerby Puerto de Mogán.

For dem, der vil have særligt fokus på træning og velvære i ferien tilføjer Apollo desuden to nye Mondo Sport til programmet: Aqua Vista i Hurghada samt det 5-stjernede Vidamar Resorts på Madeira, som begge udmærker sig ved høj standard, masser af muligheder for holdtræning og et stort udvalg af sportsfaciliteter. Aqua Vista vil desuden indtage pladsen som Afrikas største sportshotel.

Related links

Emner

Kategorier


Om Apollo Rejser
Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Kontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.