Gå til indhold
Charter vinder på nemhed og all inclusive

Pressemeddelelse -

Charter vinder på nemhed og all inclusive

Særligt børnefamilier er vilde med at lade pungen blive i lommen på ferien

Charterferie vinder fortrinsvist points blandt danskerne for nemheden i en pakkerejse. Men all inclusive er også noget af det, som mange danskere sætter særligt pris på, når de vælger charter. Hver femte (21 pct.) er således vilde med, at de kan vælge all inclusive og dermed lade pungen blive i lommen, når de er på ferie. Blandt dem, der rejser med børn, gælder hangen til ferie med all inclusive for næsten hver tredje (31 pct.) Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt mere end 1.000 danskere fra hele landet.

Is i lange baner, så familien kan afkøle under sydens sol; alt det kolde vand, som man kan rumme og snacks (næsten) døgnet rundt, så den lille sult holdes nede. All inclusive er noget, mange danskere sætter pris på, når de vælger en pakkerejse.

Således fortæller hver femte dansker (21 pct.), at de er vilde med muligheden for at vælge all inclusive som feriemenu, når de tager på charterferie.

Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.017 danskere fra hele landet.

Charterferie er først og fremmest nemt
Når danskerne vælger en charterferie, er det, der tæller op, dog først og fremmest, at det er nemt. Det fortæller fire ud ti (40 pct.) Herudover tilkendegiver hver tredje (33 pct.), at de sætter pris på, at hele ferien kan købes samlet.

Undersøgelsen tæller dog også dem, som aldrig vælger charterferie eller pakkerejse (34 pct.). Sorteres disse fra, fortæller mere end seks ud af ti (61 pct.) af charterfansene, at de er vilde med, at pakkerejsen er så nem. Mens hver anden (50 pct.) vælger charter, fordi den er en samlet pakke.

”Charterferien har altid vundet points på, at man ikke skal spekulere i detaljer og på, om man nu er sikker på fx at kunne komme fra A-Z, når man står på destinationen. Og det skal vi blive ved med. Men jeg synes også, at vores branche har udviklet sig meget over årene, så vi nu også favner flere målgrupper – fx de singlerejsende, som vi bl.a. for nyligt har udviklet nye pakkerejsekoncepter til, og som vi håber, at nye målgrupper vil tage til sig,” fortæller Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Rejsende med børn lader pungen ligge på værelset
Blandt de nye koncepter er bl.a. muligheden for at rejse som eneforælder med børn uden ekstraomkostninger, som det ellers har været kutyme i charterbranchen. Og særligt charterrejsende med børn sætter faktisk særligt pris på både det nemme i charterferien (67 pct.) samt muligheden for all inclusive (46 pct.)

Herudover trækker mulighed for transfer mellem lufthavn og hotel også op for knap hver anden (44 pct.) af denne gruppe.

”Jeg tror, det er sådan, at jo mindre børnene er, des mere sætter man pris på, at man ikke skal bruge tid på at finde en bestemt is eller en lokal restaurant, der gør alle glade. Der er derudover noget trygt i, at man kan sætte sig i en bus og blive sat af foran ens overnatningssted. Og så er all inclusive helt klart både nemmest og ofte også væsentligt mindst konfliktfyldt, når man rejser med børn,” mener Glenn Bisgaard.

Blandt andre ting, der gør charterferien attraktiv, nævnes bl.a., at det er en prisvenlig ferieform (19 pct.), samt at man er dækket af pakkerejsegarantien (16 pct.)

Related links

Emner

Tags


Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo Rejser udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo Rejser arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo Rejser har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Relaterede nyheder

Opgrader til Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Danmarks største rejsearrangører, og vi står for det bredeste charterudbud med mere end 1.450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Sol og varme
Apollo sælger først og fremmest charterrejser til sol- og badedestinationer. Hvad gælder sommeren består udbuddet hovedsageligt af europæiske destinationer, og i vinterhalvåret er det rejsemål som De Kanariske Øer, Thailand, Egypten, Indien og Vietnam, som er mest efterspurgte.

Moderne og fleksibel aktør
Et af Apollos kendetegn er, at vores tilgang til at arrangere rejser er meget moderne og fleksibel. Den vigtigste følelse på rejsen skal være, at et andet land for alvor opleves på landets egne præmisser. Fokus ligger på frihed, hyggelige områder og hoteller samt lokalt præg.

Det skal være enkelt at booke, og al nødvendig information skal være let tilgængelig. Vi sætter en ære i at blive oplevet som moderne og fleksibel med rejser for enhver smag. På egen hånd, i større selskaber, med børn eller på tomandshånd. Flyet skal afgå fra en lufthavn så tæt på de rejsende som muligt, og man skal naturligvis selv kunne vælge, om man vil have transport til hotellet eller en udlejningsbil. På rejsemålet findes et bredt udvalg af hotelalternativer, udflugtsmuligheder og aktiviteter.