Gå til indhold
Danskernes rejselyst tager for alvor fart

Pressemeddelelse -

Danskernes rejselyst tager for alvor fart

Apollo melder om salgsfremgang på over 200 pct. og en særligt høj efterspørgsel på rejser til Middelhavet samt aktive ferier.

Efter to lange år præget af pandemi, nedlukninger og restriktioner er danskernes rejselyst stor. Hos Apollo mærkes det tydeligt på salgstallene, der lige nu viser en stigning på mere end 200 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

Den største stigning ses på ferier til Middelhavet og på de aktive ferier, hvor der er høj puls kombineret med afslapning og sol på programmet.

”Sammenlignet med vores nordiske naboer har danskerne rejst en del under pandemien. Men de seneste uger har salget nået helt nye højder. Lige nu ligger det samlede niveau af bestilte rejser på cirka 2/3 af, hvad det lå på før pandemien. Men for hver uge, der går, stiger tallene mere og mere. Det føles godt stille og roligt at komme tættere på normalen,” lyder det fra Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Danmark.

Vi savner Middelhavet
Mange har allerede sikret sig vinterrejserne til De Kanariske Øer og sommerrejserne til Middelhavet fra både København, Aalborg og Billund. Til sommer er Grækenland en klar favorit med destinationer som Kreta, Rhodos og Epirus regionen på det græske fastland øverst på listen. De græske feriefavoritter er skarpt efterfulgt af Kroatien og Cypern. Men Tyrkiet vokser også hos rejsearrangøren.

”Danskerne er klar til at opleve igen. Vi vil genforenes med Middelhavets farver, dufte og smage. Mærke solens varme og ikke mindst se og opleve noget andet end hverdagen. Og vores destinationer omkring Middelhavet står da også klar med åbne arme,” siger Glenn Bisgaard.

Flere vil på aktiv ferie
Ønsket om unikke oplevelser afspejler sig også i danskernes valg af hotel. Størstedelen af dem, der har sikret sig ferien, har nemlig booket et af Apollos koncepthoteller, som alle er skræddersyet til forskellige præferencer og interesser. Blandt de mest populære er Apollo Sports - Apollos koncepthoteller med fokus på sport og træning.

”For at imødekomme den øgede efterspørgsel åbner vi til foråret endnu et hotel under Playitas-paraplyen: Levante – Powered by Playitas. Derudover har vi planlagt mere end 200 sportsbegivenheder i vores træningskalender, og vi har desuden øget antallet af træningsture med gæsteinstruktører markant, så man bare skal pakke træningstøjet, og så er man klar til en helt særlig ferieoplevelse,” slutter Glenn Bisgaard.

Oversigt over Apollos første flyvninger denne sommer

Fra København:

1. 9. april: Chania, Kreta, Grækenland

2. 10. april: Rhodos, Grækenland

3. 6. maj: Antalya, Tyrkiet

Fra Aalborg:

1. 21. maj: Chania, Kreta, Grækenland

2. 22. maj: Antalya, Tyrkiet

Fra Billund:

1. 17. april: Rhodos, Grækenland

2. 23. april: Chania, Kreta, Grækenland

3. 7. maj: Antalya, Tyrkiet

4. 30. maj: Preveza/Lefkas, Grækenland

Emner

Kategorier


Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo Rejser udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo Rejser arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo Rejser har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.