Gå til indhold
Flere børn lærer at svømme på ferien

Pressemeddelelse -

Flere børn lærer at svømme på ferien

Svømmeskoler på ferien er populære som aldrig før

Stadig flere forældre melder deres børn til svømmeskoler som en del af ferien. Apollos særlige svømmeskoler tiltrak sidste år mere end 350 børn og i øvrigt knap 50 voksne. I år ser det ud til, at antallet af voksne og børn, der lærer at svømme i løbet af ferien, bliver markant højere. Igen i år tilbyder Apollo desuden undervisning af bl.a. den professionelle svømmer Lotte Friis som en del af svømmeskoletilbuddet.

Da Apollo forrige år lancerede feriesvømmeskoler, havde man ikke drømt om den tilslutning, som skolerne allerede nu har. 

Svømmeskolerne har været utroligt populære fra start, og i år ser det ud til, at antallet af deltagere endnu engang bliver højere end først forventet.

På nuværende tidspunkt er antallet af tilmeldinger således steget med 60 pct. sammenlignet med samme periode sidste år – og det selvom mange først melder sig til, når de står på destinationen.

”Langt de fleste børn (og voksne) bader på ferien. Også dem, der måske ikke svømmer og bader meget i hverdagen. Men der er mange danske børn, og i øvrigt også voksne, som enten slet ikke kan svømme eller svømmer dårligt. Da vi lancerede Mondo Family-konceptet var det derfor naturligt for os at tilbyde en svømmeskole. Og det har vist sig at være utroligt eftertragtet. Faktisk har vi måttet melde udsolgt flere gange,” fortæller Glenn Bisgaard, kommunikationschef for Apollo.

I alt 352 børn tog de første svømmetag på Apollos svømmeskoler sidste år, mens 46 voksne deltog i svømmeskolerne for enten at lære at svømme eller få bedre vilkår i og under vandet.

Denne sommer tilbyder Apollos svømmeskoler på alle Apollo Mondo Family familiehoteller samt Apollo Mondo Selected.

Lotte Friis tilbage på poolkanten
Apollos svømmeskoler er tilrettelagt i samarbejde med den svenske svømmeskole Trampoolin, som har stået for uddannelse af de professionelle instruktører på svømmeskolerne.

Men Apollo har tidligere bl.a. også trukket på Lotte Friis’ kyndige undervisning, og hun vil igen i år være en del af efterårsferiens svømmeskole. Denne gang på Apollo Mondo Family hotellet Kaya Side i Side, Tyrkiet.

”Vi har et rigtig godt samarbejde med Lotte, og både hun og de deltagende børn fik en stor oplevelse ud af forløbet sidste år. Alle var enige om, at det er sjovere at lære at svømme under åben himmel end i en svømmehal.”

Der tilbydes flere forskellige typer svømmeskoler, som starter fra 3-års alderen.

Related links

Emner

Tags


Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Relaterede nyheder

Opgrader til Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Danmarks største rejsearrangører, og vi står for det bredeste charterudbud med mere end 1.450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Sol og varme
Apollo sælger først og fremmest charterrejser til sol- og badedestinationer. Hvad gælder sommeren består udbuddet hovedsageligt af europæiske destinationer, og i vinterhalvåret er det rejsemål som De Kanariske Øer, Thailand, Egypten, Indien og Vietnam, som er mest efterspurgte.

Moderne og fleksibel aktør
Et af Apollos kendetegn er, at vores tilgang til at arrangere rejser er meget moderne og fleksibel. Den vigtigste følelse på rejsen skal være, at et andet land for alvor opleves på landets egne præmisser. Fokus ligger på frihed, hyggelige områder og hoteller samt lokalt præg.

Det skal være enkelt at booke, og al nødvendig information skal være let tilgængelig. Vi sætter en ære i at blive oplevet som moderne og fleksibel med rejser for enhver smag. På egen hånd, i større selskaber, med børn eller på tomandshånd. Flyet skal afgå fra en lufthavn så tæt på de rejsende som muligt, og man skal naturligvis selv kunne vælge, om man vil have transport til hotellet eller en udlejningsbil. På rejsemålet findes et bredt udvalg af hotelalternativer, udflugtsmuligheder og aktiviteter.