Gå til indhold
Fyn rejser på sommerferie fra Odense

Pressemeddelelse -

Fyn rejser på sommerferie fra Odense

”Fynboerne har taget godt imod vores rekordstore satsning fra Odense Lufthavn med et oplæg på 6000 rejser fra denne sommer. På nuværende tidspunkt er cirka en sjettedel af alle rejser solgt, og det er et ganske fornuftigt niveau, også set i forhold til de veletablerede afrejselufthavne Kastrup og Billund. Det er især Kreta, Mallorca, Thassos. Skiathos og Kroatien, der er populære, mens Tunesien af naturlige årsager halter bagefter. Uroen i Tunesien har gjort, at salget på det ellers populære nordafrikanske land er gået i stå, men da fynboer og andre i nærområdet vil på sommerferie, bookes der blot andre rejsemål”, siger Rikke Koks Andreassen, PR-chef hos Apollo.

6000 sommerrejser ud af Odense Lufthavn er rekordmange. Et så stort antal rejser er aldrig blevet tilbudt ud af Odense Lufthavn før. Rejserne ligger i skolernes sommerferie, som er rejseårets absolutte højdepunkt. 11 rotationer om ugen i hele højsæsonen med rejsemål som Mallorca, Kroatien, Bulgarien og græske øer som Skiathos, Thassos og Kreta.

”Cirka 80 % af dem, der booker ud af Odense Lufthavn, er fra Fyn. Den resterende del kommer fra trekantsområdet i Jylland, og nogle kommer faktisk også helt fra Aalborg-området. Rejsemål som den græske ø, Thassos, og Kroatien, tilbydes ikke ud af Billund, og det gør eksempelvis, at mange tager turen fra Jylland til Odense i stedet for at tage helt til København. Flest børnefamilier har booket en rejse ud af Odense Lufthavn, men der er naturligvis også par uden børn”, fortsætter Rikke Koks Andreassen. 

 Apollo har siden 2007 fløjet til Kreta og Bulgarien fra Odense Lufthavn, hvor lufthavnens bane blev forlænget til 2000 meter.

 ”Sidste sommer viste os, at Odense-gæsterne er meget tilfredse med at tage af sted fra en lille, hyggelig og frem for alt ustresset lufthavn. Dét at transporttiden fra hjemmet til lufthavnen er kort, og at parkeringen er gratis, er også fordele, der nævnes”, slutter Rikke Koks Andreassen.  

 Apollo vil til alle 11 rotationer benytte flytypen RJ100, som har 95 pladser.

 

Emner

Tags


Apollo er Danmarks tredjestørste rejsearrangør og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den skandinaviske del af koncernen hedder Kuoni Scandinavia, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige og Norge, indgår flyselskabet Novair. Kuoni Scandinavia har 780 medarbejdere og har totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1.600 hoteller på 48 destinationer i 28 lande. Playitas er det nye, store sportsresort på Fuerteventura.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Opgrader til Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Danmarks største rejsearrangører, og vi står for det bredeste charterudbud med mere end 1.450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Sol og varme
Apollo sælger først og fremmest charterrejser til sol- og badedestinationer. Hvad gælder sommeren består udbuddet hovedsageligt af europæiske destinationer, og i vinterhalvåret er det rejsemål som De Kanariske Øer, Thailand, Egypten, Indien og Vietnam, som er mest efterspurgte.

Moderne og fleksibel aktør
Et af Apollos kendetegn er, at vores tilgang til at arrangere rejser er meget moderne og fleksibel. Den vigtigste følelse på rejsen skal være, at et andet land for alvor opleves på landets egne præmisser. Fokus ligger på frihed, hyggelige områder og hoteller samt lokalt præg.

Det skal være enkelt at booke, og al nødvendig information skal være let tilgængelig. Vi sætter en ære i at blive oplevet som moderne og fleksibel med rejser for enhver smag. På egen hånd, i større selskaber, med børn eller på tomandshånd. Flyet skal afgå fra en lufthavn så tæt på de rejsende som muligt, og man skal naturligvis selv kunne vælge, om man vil have transport til hotellet eller en udlejningsbil. På rejsemålet findes et bredt udvalg af hotelalternativer, udflugtsmuligheder og aktiviteter.