Gå til indhold
Her rejser danskerne hen i efterårsferien

Pressemeddelelse -

Her rejser danskerne hen i efterårsferien

Kreta, Barcelona og London trækker i rejseglade danskere i uge 42

Til trods for en smuk og mild start på efteråret har danskerne hamstret efterårsrejser som sjældent set tidligere. Hos Apollo har man oplevet stor forespørgsel på rejser i uge 42, og det ser ud til, at det bliver stopfyldte fly, der letter fra Danmark omkring efterårsferien. Chartergæsterne rejser til Kreta og Mallorca, mens Apollos storbyrejsende vender næsen mod London eller Rom. Hos online rejsesøgemaskinen momondo.com ligger London også i top men trumfes i år af milde Barcelona.

Det ser ud til, at det er godt fyldte fly, der rejser ud i verden fra Danmark i og omkring uge 42.

Apollo har allerede solgt størstedelen af rejserne på hylden for efterårsferien og melder også om stor salgsaktivitet i de fleksible rejser, som primært går til alverdens storbyer.

Endnu engang er det charter-darlingen Kreta, der har lokket mange danskere i årets efterårsferie. Men også Mallorca og Fuerteventura er populære destinationer til årets (måske) sidste D-vitamin indsprøjtning.

”Det bliver fyldte fly, vi sender sydpå i efterårsferien. For på charterfronten kan vi faktisk næsten melde udsolgt fra samtlige danske lufthavne. Der er få pladser her og der, men dem forventer vi, der bliver lagt billet ind på meget snart,” fortæller Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Storbyklassikerne lokker - stadig
På listen over storbydestinationer, som Apollo sender mange gæster til i uge 42, ligger evigt populære London helt i top.

Men også Rom, Barcelona og New York tiltrækker mange af de danskere, som rejser på fleksible rejse med Apollo i efterårsferien.

Hos rejsesøgemaskinen momondo er billedet meget det samme. Her ligger Barcelona, lidt usædvanligt, dog over London i antal danske søgninger på rejser i efterårsferien.

”Storbydestinationer hitter, som de altid gør, stort i efteråret. Uanset om man rejser alene, som par, familie eller gruppe, så rummer en storbyferie da også uanede muligheder. I forhold til sidste år slår Barcelona London af pinden som den mest populære, og med Malaga i top 3 tyder meget på, at danskerne slet ikke er færdige med sol og varme på trods af vores indian summer herhjemme. Samtidigt er Paris i år røget helt ud af top 5, og så er New York sprunget fra en 8. til en 4. plads,” forklarer Lasse Skole Hansen, PR Manager hos momondo.


Populære destinationer i efterårsferien (uge 42):

Top 5: Charterdestinationer hos Apollo
1) Kreta
2) Mallorca
3) Fuerteventura
4) Gran Canaria
5) Tenerife

Top 5: Storbydestinationer hos Apollo
1) London
2) Rom
3) Barcelona
4) New York
5) Prag

Top 5: Destinationer hos momomdo
1) Barcelona
2) London
3) Malaga
4) New York
5) Rom

Emner

Tags


Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Relaterede nyheder

Opgrader til Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Danmarks største rejsearrangører, og vi står for det bredeste charterudbud med mere end 1.450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Sol og varme
Apollo sælger først og fremmest charterrejser til sol- og badedestinationer. Hvad gælder sommeren består udbuddet hovedsageligt af europæiske destinationer, og i vinterhalvåret er det rejsemål som De Kanariske Øer, Thailand, Egypten, Indien og Vietnam, som er mest efterspurgte.

Moderne og fleksibel aktør
Et af Apollos kendetegn er, at vores tilgang til at arrangere rejser er meget moderne og fleksibel. Den vigtigste følelse på rejsen skal være, at et andet land for alvor opleves på landets egne præmisser. Fokus ligger på frihed, hyggelige områder og hoteller samt lokalt præg.

Det skal være enkelt at booke, og al nødvendig information skal være let tilgængelig. Vi sætter en ære i at blive oplevet som moderne og fleksibel med rejser for enhver smag. På egen hånd, i større selskaber, med børn eller på tomandshånd. Flyet skal afgå fra en lufthavn så tæt på de rejsende som muligt, og man skal naturligvis selv kunne vælge, om man vil have transport til hotellet eller en udlejningsbil. På rejsemålet findes et bredt udvalg af hotelalternativer, udflugtsmuligheder og aktiviteter.