Gå til indhold
Her rejser danskerne hen i påsken

Pressemeddelelse -

Her rejser danskerne hen i påsken

Danskernes rejselyst er tilbage i fuld flor. Og øverst på listen over destinationer, vi rejser til dette foråret og i påsken, er øer med solgaranti og gode gamle elskede europæiske storbydestinationer.

Allerede i begyndelsen af marts kunne Apollo melde om udsolgte påskeflyvninger til varmere himmelstrøg.

De Kanariske Øer topper listen over destinationer, vi rejser til i påskeugen, med Fuerteventura på en solid førsteplads efterfulgt Gran Canaria, mens mange danskere også sætter kursen mod Rhodos, Dubai og Tenerife. 

“Påskeferiens charterrejser blev fyldt relativt hurtigt op efter, de sidste corona-restriktioner blev ophævet. Samtidigt ser vi lige nu en markant stigning i salget af storbyrejser her til foråret. Danskernes rejselyst er stor, og vores gamle rejsemønstre er på vej tilbage,” fortæller Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

Forårets storbydestinationer
At mange af os higer efter at tyvstarte sommeren allerede her i det tidlige forår, ses også i valget af storbydestinationer.

Forårets mest populære storby blandt danskerne er Paris, som ofte viser sig fra sin allerbedste side på denne tid af året. På andenpladsen ligger London, efterfulgt af Barcelona.

“Man hørte måske en jubel fra flere danske stuer, da Storbritanien lempede deres restriktioner, og det igen blev mere enkelt at rejse til London. London har længe været favoritten over alle favoritter, når danskerne har taget en forlænget weekend i udlandet, og særligt i foråret er det en oplagt destination til kombinationen af shopping, kultur, udendørs caféliv, slentren i parken og hyggelige besøg på byens mange markeder,” tilføjer Glenn Bisgaard.

London er også en vaskeægte familiefavorit, der måske særligt henvender sig til dem, der rejser med lidt større børn, som vil fylde ferien med besøg på museer, forlystelser, musicals og fodbold.

Interessen for Portugal stiger
Lidt længere nede på listen over populære storbydestinationer finder vi også Rom og Lissabon. Med den igangværende uro i Østeuropa har Apollo da også oplevet en markant stigning i salget af rejser til de vestlige feriesteder og storbyer i de seneste uger. Samtidigt er Portugal et af Apollos nye store initiativer. For nyligt lancerede rejsearrangøren pakkerejser til i alt seks portugisiske destinationer – heriblandt Lissabon.

”Portugal har ofte stået i skyggen af Spanien, så det er lidt sjovt at se, at Lissabon nu trender, og at flere og flere synes at opdage det ”lille” land med de store oplevelser. Hvis man elsker musik, kultur, strande og gastronomi, får man virkeligt valuta for sine penge i Portugal,” fortæller Glenn Bisgaard.

Apollo rejser til Portugal fra i alt tre danske byer i år. Udover Lissabon går turen bl.a. til destinationerne Cascai, Estoril, Ericeira og Algarvekysten.

Related links

Emner

Kategorier


Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.