Gå til indhold
Hver anden dansker pakker træningsudstyr til ferien

Pressemeddelelse -

Hver anden dansker pakker træningsudstyr til ferien

Vi vil ikke lade stå til i ferien

Løbesko, træningstøj, ski og pulsur. Danskerne er gode til at tage træningsudstyr med sig på ferien, så de kan vedligeholde den aktive livsstil fra hverdagen, selvom de befinder sig langt væk fra deres lokale træningscenter og den velkendte løberute. Således medbringer hver anden dansker (51 pct.) typisk træningsudstyr, når de skal på ferie. Træning på ferien er nemlig nydelse for mange (26 pct.), mens det for andre handler om, at de ikke vil lade stå til (23 pct.), blot fordi de holder ferie. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.022 danskere fra hele landet.

Kalenderen viser juni og dermed snart tid til årets sommerferie. For mange betyder det indkøb af solcreme, badebukser – og måske endda et par nye løbesko eller træningstights, som kan blive indviet på årets ferie.

Hver anden dansker (51 pct.) har nemlig ikke bare for vane at pakke sandaler, solcreme og badetøj i sommerferiebagagen. Træningstøjet kommer typisk også med på ferie.

Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.022 danskere.

Træningsnydelse på rejsen
I det hele taget er danskerne tilsyneladende gode til at træne, når de holder ferie. Yderligere 5 pct. vælger nemlig godt nok ikke at medbringe træningsudstyr, i stedet lejer, låner eller køber de, når de ankommer til deres destination.

Når vi tager træningsudstyret med på ferien, handler det bl.a. om, at vi nyder at træne – også når vi befinder os sydligt, nordligt, vestligt eller østligt for hjemmet. Således tilkendegiver hver fjerde af de adspurgte (26 pct.), at de nyder at træne på ferien.

”Vi ved, at mange af dem, der er gode til at spænde løbeskoene eller indløse billetten til yogacentret i hverdagen, også ofte er særligt gode til at tage den slags vaner med sig på rejsen. Uanset træningsform i hverdagen så bliver det for mange en livsstil, som de helt naturligt tager med, når de holder ferie,” mener Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

”Træning hjemme eller på ferien handler jo ofte også om at koble hjernen fra og ikke kun om at holde sig i form. På den måde er det oplagt at medbringe løbeskoene til Spanien eller leje en god cykel på Fuerteventura og nyde en ny rute, fordi turen dermed bliver næring for både krop og sjæl.”

Yderligere knap hver fjerde (23 pct.) fortæller derudover, at de pakker løbesko, svømmebriller, cykel og tennisketcher i feriekufferten, fordi de ikke vil lade stå til, mens de holder ferie.

Related links

Emner

Kategorier


Om Apollo Rejser
Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Kontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.