Gå til indhold
Hver femte vil rykke festen til udlandet

Pressemeddelelse -

Hver femte vil rykke festen til udlandet

Vi vil fejres under fjerne himmelstrøg

Højsæsonen for store fester er så småt skudt i gang. Rigtig mange danskere vælger i den forbindelse at skifte forsamlingshuse, festlokaler, lagkager og stilletter ud med strand, vand, kulørte drinks og sandaler. Hver femte dansker foretrækker således at markere store festdage ved at samle familie og venner til gilde i udlandet, når årets store begivenheder skal fejres. Det viser en undersøgelse, som Apollo har foretaget blandt mere end 1.000 danskere.


Foråret har for alvor gjort sit indtog i Danmark, og med det har startskuddet lydt til årets højsæsonen for store fester.

Både konfirmationer, bryllupper, sølvbryllupper og mange runde fødselsdage ligger ofte hen over foråret og sommeren.

Men hvor mange, traditionen tro, vælger at fejre de glædelige begivenheder hjemme i Danmark, foretrækker hver femte af os (22 pct.) at pakke festen ned i kufferten og drage ud i verden med familie og venner under armen for at markere den store festdag.

Det viser en undersøgelse, som Apollo har foretaget blandt 1.036 danskere fra hele landet.

Kvalitet frem for kvantitet
Ofte betyder trenden med at rykke festen til udlandet, at man sorterer i den helt store gæsteliste og i stedet vælger at markere en stor festdag med dem, som man virkelig gerne vil se – og kan holde ud at være sammen med i eksempelvis en hel uge.

”Vi ser generelt større efterspørgsel efter rejser, hvor mange kan rejse sammen. Det er ofte bedsteforældre, der vælger at invitere hele familien af sted til eksempelvis Kreta og Mallorca i stedet for at markere sølv- eller guldbryllup med 70 af de ’nærmeste’ venner. Men det er også i høj grad det yngre brudepar, der bare gerne vil samle de bedste venner og familien til et drømmebryllup på stranden i Santorini. Så bruger man tiden og pengene på virkelig at være sammen og udleve drømmen, i stedet for at spise rejecocktails og Hatting flütes med folk, man alligevel ikke ser igen før om flere år. Det er kvalitet frem for kvantitet,” fortæller Glenn Bisgaard, kommunikationschef hos Apollo.

Det er specielt bornholmerne (33 pct.), nordjyderne (26 pct.) og københavnerne (25 pct.), der foretrækker at holde den næste store festdag i udlandet, mens hver femte midtjyde (20 pct.) eksempelvis foretrækker slet ikke at blive fejret.

Emner

Tags


Apollo er blandt de største rejsearrangører i Danmark og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den nordiske del af koncernen hedder Kuoni Nordic, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige, Finland og Norge, indgår flyselskabet Novair og Falk Lauritsen, Lime Travel, Golf Plaisir og Krone Golf Tours. Kuoni Nordic har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande. 

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Danmarks største rejsearrangører, og vi står for det bredeste charterudbud med mere end 1.450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Sol og varme
Apollo sælger først og fremmest charterrejser til sol- og badedestinationer. Hvad gælder sommeren består udbuddet hovedsageligt af europæiske destinationer, og i vinterhalvåret er det rejsemål som De Kanariske Øer, Thailand, Egypten, Indien og Vietnam, som er mest efterspurgte.

Moderne og fleksibel aktør
Et af Apollos kendetegn er, at vores tilgang til at arrangere rejser er meget moderne og fleksibel. Den vigtigste følelse på rejsen skal være, at et andet land for alvor opleves på landets egne præmisser. Fokus ligger på frihed, hyggelige områder og hoteller samt lokalt præg.

Det skal være enkelt at booke, og al nødvendig information skal være let tilgængelig. Vi sætter en ære i at blive oplevet som moderne og fleksibel med rejser for enhver smag. På egen hånd, i større selskaber, med børn eller på tomandshånd. Flyet skal afgå fra en lufthavn så tæt på de rejsende som muligt, og man skal naturligvis selv kunne vælge, om man vil have transport til hotellet eller en udlejningsbil. På rejsemålet findes et bredt udvalg af hotelalternativer, udflugtsmuligheder og aktiviteter.