Gå til indhold
Hver tredje vil på charterferie

Pressemeddelelse -

Hver tredje vil på charterferie

Hver tredje dansker tager på charterferie i sommerferien. Herudover viser ny undersøgelse, at hver tiende dansker har købt og betalt deres charterferie i sommerferien, mens yderligere 31 % har planlagt at tage på charter i sommerferien men endnu ikke købt ferien. Storbyferie og sommerhus er de næstmest populære rejseformer, viser undersøgelsen.

”Flest danskere foretrækker at tage på charterferie i sommerferien. Storbyferie kommer denne sommer ind på en andenplads over foretrukne ferieformer i sommerferien, mens sommerhus i Danmark er den ferieform, som kommer tredje bedst ind. En ny repræsentativ undersøgelse viser herudover, at 10 % allerede har købt deres charterferie i sommerferien med 31 %, der planlægger at gøre det”, konstaterer Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef i Apollo.

Spørger man til, hvor charterrejsen skal gå hen, viser et entydigt billede sig. Grækenland trækker hele 33 % af den danske befolkning, mens Spanien, som også inkluderer Mallorca og De Kanariske øer, er næstmest populært for den forestående sommer med 28 %. 7 % foretrækker Egypten, mens 6 % ønsker at tage til Bulgarien. Hver anden dansker rejser fra Kastrup, mens hver tredje vælger Billund Lufthavn.

”Salget af sommerferierejser er eksploderet siden påske og ligger nu 20 % højere end på samme tidspunkt sidste år. Det er i særdeleshed det græske øhav, der appellerer til danskerne, når sommerferien skal bookes. En græsk ø som eksempelvis Santorini ligger 32 % foran samme tidspunkt sidste år, og Tyrkiet ligger også højt på danskernes ønskeseddel”, siger Rikke Koks Andreassen.

”Samtidig bekræfter undersøgelsen, at mange danske børnefamilier vil blive ramt, hvis de vælger at skulle rejse i ugerne 29 og 30 som følge af de tvungne ferieuger i mange danske kommuner. Undersøgelsen viser, at 24 % af danskerne mellem 30 og 39 år er tvunget til at holde ferie med institutionerne. Og lægger man aldersgruppen 40 – 49 år til, er yderligere 11 % tvunget til at holde ferie med institutionerne. Konsekvensen kan meget vel være, at der bliver alt for få rejser til de mange, der vil af sted”, slutter Rikke Koks Andreassen.

Ifølge Danmarks Statistik 2011 tæller den danske befolkning 5.557.709 mennesker. 31 % af de adspurgte foretrækker charterrejsen i sommerferien i år, hvilket svarer til cirka 1.722.889 personer.

Det er Kompas Kommunikation, der har gennemført undersøgelsen for Apollo, og 1864 danskere har svaret. Undersøgelsen har til hensigt at kortlægge danskernes vaner og ønsker i forhold til den forestående sommerferierejse. Respondenterne fordeler sig bredt på køn, alder og region i hele Danmark.

 

 Hvilken ferieform foretrækker danskerne for sommerferien 2011:

Charterrejse: 31 %

Storbyferie: 21 %

Sommerhus: 20 %

Kør-selv-ferie (i bil): 18 %

Holder ferie derhjemme: 11 %

Campingferie: 8 %

Aktiv ferie: 8 %

Anden form for rejse: 14 %

Ved ikke: 4 %

Har ikke planlagt / overvejet at rejse i sommerferien i år: 15 %

Emner

Tags


Apollo er Danmarks tredjestørste rejsearrangør og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den skandinaviske del af koncernen hedder Kuoni Scandinavia, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige og Norge, indgår flyselskabet Novair. Kuoni Scandinavia har 780 medarbejdere og har totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1.600 hoteller på 48 destinationer i 28 lande. Playitas er det nye, store sportsresort på Fuerteventura.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Opgrader til Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Danmarks største rejsearrangører, og vi står for det bredeste charterudbud med mere end 1.450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Sol og varme
Apollo sælger først og fremmest charterrejser til sol- og badedestinationer. Hvad gælder sommeren består udbuddet hovedsageligt af europæiske destinationer, og i vinterhalvåret er det rejsemål som De Kanariske Øer, Thailand, Egypten, Indien og Vietnam, som er mest efterspurgte.

Moderne og fleksibel aktør
Et af Apollos kendetegn er, at vores tilgang til at arrangere rejser er meget moderne og fleksibel. Den vigtigste følelse på rejsen skal være, at et andet land for alvor opleves på landets egne præmisser. Fokus ligger på frihed, hyggelige områder og hoteller samt lokalt præg.

Det skal være enkelt at booke, og al nødvendig information skal være let tilgængelig. Vi sætter en ære i at blive oplevet som moderne og fleksibel med rejser for enhver smag. På egen hånd, i større selskaber, med børn eller på tomandshånd. Flyet skal afgå fra en lufthavn så tæt på de rejsende som muligt, og man skal naturligvis selv kunne vælge, om man vil have transport til hotellet eller en udlejningsbil. På rejsemålet findes et bredt udvalg af hotelalternativer, udflugtsmuligheder og aktiviteter.