Gå til indhold
Kuoni reorganiserer globalt og i Norden

Pressemeddelelse -

Kuoni reorganiserer globalt og i Norden

Kuoni Travel Group, som ejer Apollo, Falk Lauritsen og Krone Golf i Danmark, gennemfører som følge af opkøbet af GTA (Gullivers Travel Association), som skete tidligere på året, en større reorganisering globalt. Tre nye divisioner oprettes for bedre at udnytte det samlede potentiale, som Kuonis forskellige virksomheder repræsenterer. Danskeren Leif Vase Larsen, som tidligere var chef for Kuonis forretning i Nordeuropa og Skandinavien, er blevet udpeget som divisionschef for Kuonis samlede Tour Operating virksomhed i hele Europa.

Samtidig tiltræder svenskeren Mats Dahlquist en nyoprettet stilling som COO (Chief Operating Officer) med ansvar for Kuonis forretning i Norden, som blandt andet indbefatter Apollo, Falk Lauritsen og flyselskabet Novair. Kuoni Nordic indgår i den nye Tour Operating division under Leif Vase Larsens ledelse. Mats Dahlquist har frem til nu været ansvarlig for funktionen Group Distribution for Kuoni-gruppen globalt. Mats har tidligere været marketingdirektør for Kuoni Scandinavia (i årene 2002 – 2007).

Reorganiseringen af Kuoni globalt vil skabe en større transparens både internt og eksternt. Kuoni spænder over en række forskellige virksomheder, som repræsenterer mange forskellige forretningsområder inden for rejseservices, og med denne reorganisering kan interne synergier bedre udnyttes og på den måde yderligere styrke de forskellige forretningsområder. Divisionen Tour Operating under Leif Vase Larsen vil udover Kuoni Nordic også indeholde alle rejsearrangører under Kuoni i Europa, production and procurement samt et nyoprettet forretningsområde inden for Online.

Kuoni Nordic vil indeholde Apollo Danmark, Falk Lauritsen, Apollo Norge, Apollo Sverige og Apollo Finland. Herudover vil Kuoni Nordic bestå af flyselskabet Novair, sports- og familieresortet Playitas på Fuerteventura samt specialistarrangørerne Lime Travel og Golf Plaisir.

”Reorganiseringen af Kuoni er efter opkøbet af GTA en naturlig og logisk organisationsændring. I den nye Tour Operating division vil vi fortsat udvikle Kuonis premium-produkter i Europa, samtidig med at vi bygger videre på vores meget stærke base i Norden. Kuoni Nordic vil under Mats Dahlquists ledelse fokusere på kerneforretningen, som de seneste fem år har haft en betydelig fremgang i de nordiske markeder”, konstaterer Leif Vase Larsen, Executive Vice President Outbound Europe.

Reorganiseringen er en realitet fra den 1. oktober 2011. Fra det tidspunkt vil Kuoni-koncernen bestå af tre hoveddivisioner:

  • OutboundEurope(European tour operating)
  • Global Travel Services (B2B, FIT & group travel and MICE)
  • Emerging Markets & Specialists (tour operating Asia/Russia and specialist outbound and inbound operator worldwide and VFS Global)

Rolf Schafroth vil lede Global Travel Services og Stefan Leser Emerging Markets & Specialists.

For mere information:

Executive Vice President OutboundEurope, Leif Vase Larsen, Kuoni Scandinavia: 0046 – 073-370-2663

Administrerende direktør Stefan Vilner, Apollo og Falk Lauritsen: 35201006 / 22201344

Kommunikationschef Rikke Koks Andreassen: 35201005 / 22201340

Emner

Tags


Apollo er Danmarks tredjestørste rejsearrangør og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den skandinaviske del af koncernen hedder Kuoni Scandinavia, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige og Norge, indgår flyselskabet Novair. Kuoni Scandinavia har 780 medarbejdere og har totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1.600 hoteller på 48 destinationer i 28 lande. Playitas er det nye, store sportsresort på Fuerteventura.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Opgrader til Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Danmarks største rejsearrangører, og vi står for det bredeste charterudbud med mere end 1.450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Sol og varme
Apollo sælger først og fremmest charterrejser til sol- og badedestinationer. Hvad gælder sommeren består udbuddet hovedsageligt af europæiske destinationer, og i vinterhalvåret er det rejsemål som De Kanariske Øer, Thailand, Egypten, Indien og Vietnam, som er mest efterspurgte.

Moderne og fleksibel aktør
Et af Apollos kendetegn er, at vores tilgang til at arrangere rejser er meget moderne og fleksibel. Den vigtigste følelse på rejsen skal være, at et andet land for alvor opleves på landets egne præmisser. Fokus ligger på frihed, hyggelige områder og hoteller samt lokalt præg.

Det skal være enkelt at booke, og al nødvendig information skal være let tilgængelig. Vi sætter en ære i at blive oplevet som moderne og fleksibel med rejser for enhver smag. På egen hånd, i større selskaber, med børn eller på tomandshånd. Flyet skal afgå fra en lufthavn så tæt på de rejsende som muligt, og man skal naturligvis selv kunne vælge, om man vil have transport til hotellet eller en udlejningsbil. På rejsemålet findes et bredt udvalg af hotelalternativer, udflugtsmuligheder og aktiviteter.