Gå til indhold
Apollo øger antal rejser til bl.a. Grækenland
Apollo øger antal rejser til bl.a. Grækenland

Pressemeddelelse -

Mere Dubai og Grækenland til sommer

Apollo øger antal rejser til Grækenland og Dubai betragteligt

Sommeren 2017 står i rejsernes tegn. I hvert tilfælde, hvis man skal tage udgangspunkt i det antal ferier, som danskerne allerede nu har købt gennem en af Nordens største rejseudbydere: Apollo. Den store popularitet på visse destinationer har fået Apollo til at opruste på antallet af rejser for sommersæsonen 2017. Således vil rejsearrangøren tilbyde 50 pct. flere rejser til Dubai samt 30 pct. flere rejser til Grækenland, mens antallet af rejser til Spanien indtil videre ikke øges. Et ekstra fly til Fuerteventura er desuden allerede indsat til efterårsferien, idet det første blev udsolgt med det samme.

Salget af sommerrejser er allerede skudt rigtigt godt i gang hos Apollo, som har oplevet en fremgang på 15 pct. sammenlignet med sidste år.

Startskuddet til 2017 har således været en anledning, der har fået mange til feriekalenderen og dernæst til tasterne.

Det har allerede nu fået Apollo til at øge antallet af rejser og afgange på visse, særligt populære destinationer for sommersæsonen 2017, der går fra påske til og med efterårsferien.

Indtil videre betyder det 30 pct. flere rejser til Grækenland i sommersæsonen 2017, samt 50 pct. flere rejser til Dubai. En anden populær destination, som der indtil videre ikke er skruet op for antallet af rejser på, er Spanien. Antal rejser til Spanien er således på niveau med 2016.

”Vi har allerede nu skønnet, at vi skal skrue godt og grundigt op for antallet af pladser til visse destinationer i sommersæsonen. Indtil videre er det primært det græske øhav og Dubai, der er populære, hvilket gør, at vi har øget betragteligt på netop de to. Skulle det blive nødvendigt, må vi se, om vi skal skrue yderligere op,” forklarer Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Klar til at indsætte flere fly
Set i lyset af, at Apollo tidligere næsten har måttet melde udsolgt på visse destinationer, sidder rejsearrangøren lige nu og holder øje med udvikling.

”Det er gået en anelse stærkere med salget, end vi havde forventet på nuværende tidspunkt, hvilket jo er positivt. Men det er hele tiden en balancegang. Vi har dog tidligere måttet indsætte flere fly til de mest populære destinationer, hvilket vi naturligvis gør igen, hvis det pludseligt skulle vise sig, at behovet er der,” slutter Glenn Bisgaard.

Efterårsferierejserne til Fuerteventura, der bl.a. huser det populære sports resort Playitas, blev udsolgt nærmest med det samme, pladserne blev sat til salg, og her har Apollo allerede måttet supplere med endnu en flyafgang for uge 42.

Emner

Tags


Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Relaterede nyheder

Opgrader til Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Danmarks største rejsearrangører, og vi står for det bredeste charterudbud med mere end 1.450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Sol og varme
Apollo sælger først og fremmest charterrejser til sol- og badedestinationer. Hvad gælder sommeren består udbuddet hovedsageligt af europæiske destinationer, og i vinterhalvåret er det rejsemål som De Kanariske Øer, Thailand, Egypten, Indien og Vietnam, som er mest efterspurgte.

Moderne og fleksibel aktør
Et af Apollos kendetegn er, at vores tilgang til at arrangere rejser er meget moderne og fleksibel. Den vigtigste følelse på rejsen skal være, at et andet land for alvor opleves på landets egne præmisser. Fokus ligger på frihed, hyggelige områder og hoteller samt lokalt præg.

Det skal være enkelt at booke, og al nødvendig information skal være let tilgængelig. Vi sætter en ære i at blive oplevet som moderne og fleksibel med rejser for enhver smag. På egen hånd, i større selskaber, med børn eller på tomandshånd. Flyet skal afgå fra en lufthavn så tæt på de rejsende som muligt, og man skal naturligvis selv kunne vælge, om man vil have transport til hotellet eller en udlejningsbil. På rejsemålet findes et bredt udvalg af hotelalternativer, udflugtsmuligheder og aktiviteter.