Gå til indhold
Særligt familier foretrækker charter
Særligt familier foretrækker charter

Pressemeddelelse -

Mere end hver tredje dansker foretrækker charter

Charter er kun overgået skiferie, når det kommer til favoritferieformer

Siden det første charterfly lettede fra Danmark i 1953, er der sket en del. Nu flyver charterflyet som regel direkte, og charterferien er blevet tilgængelig for mange flere. Flere tager sig oven i købet den luksus at tage på charter flere gange om året. Desuden er charter som ferieform med årene blevet en af de foretrukne blandt danskerne. Således mener mere end hver tredje dansker (37 pct.), at charter er den foretrukne ferieform – kun overgået af skiferien (49 pct.). Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere fra hele landet.

Mallorca, Maldiverne, Thailand … Charter i år 2017 er en alsidig størrelse, der både kan tiltale parret, der rejser alene, singler, børnefamilien og dem, der rejser flere generationer. Desuden kan charterferien efterhånden give oplevelser i stort set hele verden.

Måske netop derfor er charter også stadig en utroligt populær rejseform blandt danskerne – muligvis mere populær end nogensinde før.

Mere end hver tredje dansker (37 pct.) peger således på, at charterferien er en af deres favoritter, når kufferterne pakkes, og kalenderen står på ferie.

Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

Charter flere gange om året
Faktisk er charterferien anno 2017 så populær, at den kun er overgået af skiferien (49 pct.), når det kommer til popularitet blandt danskerne.

I modsætning til skiferien kan charter dog nydes året rundt – og det gør danskerne så!

”Vi oplever, at mange af vores rejsende dyrker charter flere gange om året. De tager til Kreta om sommeren og til Fuerteventura om vinteren. Mange har deres favoritter, som de dyrker år efter år, hvor de rejser afsted til de samme destinationer og hoteller, som, de ved, kan give dem en god ferieoplevelse,” forklarer Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Januar er en populær chartermåned
Netop nu viser danskernes hang til charterferie sig særligt hos Apollo. 95 pct. af de rejser, der indtil videre er blevet bestilt i januar, er således charterrejser.

”Vi har haft en flyvende start på året, hvor salget af særligt charterferier har været rigtigt godt! Det er primært rejser med afgang i vores sommersæson, som går fra påske til efterårsferien, og vi har allerede nu måttet supplere med flere fly på et par af destinationerne – bl.a. blev efterårsferien til Fuerteventura udsolgt på et splitsekund, så her har vi måttet indsætte endnu en afgang. Og det selvom salget kun lige er gået i gang.”

Familier særligt glade for charter
Det er særligt familier med hjemmeboende børn, der foretrækker charter. 

Knap hver anden familie (46 pct.) peger således på charterferien som en af deres foretrukne, når familien skal nyde kvalitetstid under solen.

”Hele konceptet omkring charter er bare nemt - også når man har børn. Det er sikkert, antallet af overraskelser er minimeret, man har ofte et eller flere måltider inkluderet på hotellet, og de små og mindre børns underholdning er en del af pakken. Det betyder, at man som forældre også kan slappe mere af, når man endelig holder ferie,” slutter Glenn Bisgaard.

Emner

Kategorier


Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Kontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.