Gå til indhold
Mere hotelluksus til danske vinterrejsende

Pressemeddelelse -

Mere hotelluksus til danske vinterrejsende

Knap 60 pct. flere har bestilt 5-stjernet luksus til årets vinterrejse

Hvorfor nøjes, når kalenderen endelig står på ferie? Det synes flere danskere at have tænkt, da de satte sig til tasterne for at bestille årets vinterrejse. Apollo har således solgt 58 pct. flere rejser med et 5-stjernet hotel som indlogering til årets vinterferie sammenlignet med vintersæsonen sidste år. Specielt på rejser til Gran Canaria er der skruet op for graden af ferieluksus.

Vinterferie rimer på luksus. Mens pris normalt er noget, som de fleste danskere skeler til, når de bestiller årets ferie, så har det tilsyneladende spillet en mindre rolle i år, da vinterens soldestination skulle lægges i kurven.

I hvert tilfælde kan Apollo melde om en stor stigning i salget af rejser med 5-stjernet luksus som destination for årets vinterrejse.

Antallet af solgte vinterrejser toppet med 5-stjernet overnatning er således steget med rundt regnet 60 pct. sammenlignet med sidste vinter – og det selvom til salg-skiltet endnu hænger funklende i døren hos rejsearrangøren.

5-stjernet solsikkerhed
Det er specielt de solsikre rejsedestinationer, som står for stigningen i salget.

De helt store trækplastre, når det gælder de 5-stjernede ferier, er således Gran Canaria, Dubai samt Madeira.

Alt sammen destinationer, hvor man kan være (næsten) sikret, at solen vil skinne på ens paraplydrink – også selvom rejsen går dertil i perioden november til februar.

”De Kanariske Øer har længe været det helt store vinterhit, men Dubai lokker også flere og flere – og når man rejser til disse destinationer, mens der er regn og slud herhjemme, så er tendensen lige nu, at man gerne vil have lidt ekstra for sine feriepenge,” forklarer Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Øje for Dubai som vinterdestination
Mens De Kanariske Øer er en velkendt og vellidt ferieklassiker blandt danskerne, så er Dubai nyere i chartersammenhænge. Men det holder ikke solhungrende rejsende tilbage.

”Der er rigtig godt gang i Dubai som vinterdestination lige nu! Men Dubai er også en by i konstant udvikling, og alene det seneste år er der sket utroligt meget, som gør Dubai og omegn til en endnu mere familievenlig destination – heriblandt åbningen af de nye store temaparker; bl.a. Legoland Dubai. Her til den kommende vintersæson bliver der åbnet endnu flere temaparker, som vil gøre, at man som børnefamilie ikke behøver at sidde stille en eneste gang på sin ferie,” lyder det fra Glenn Bisgaard.

Ud over Gran Canaria, Dubai og Madeira går mange 5-stjernede ferier også til bl.a. Lanzarote, Tenerife, Phuket samt Fuerteventura.

Emner

Tags


Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Relaterede nyheder

Opgrader til Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Danmarks største rejsearrangører, og vi står for det bredeste charterudbud med mere end 1.450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Sol og varme
Apollo sælger først og fremmest charterrejser til sol- og badedestinationer. Hvad gælder sommeren består udbuddet hovedsageligt af europæiske destinationer, og i vinterhalvåret er det rejsemål som De Kanariske Øer, Thailand, Egypten, Indien og Vietnam, som er mest efterspurgte.

Moderne og fleksibel aktør
Et af Apollos kendetegn er, at vores tilgang til at arrangere rejser er meget moderne og fleksibel. Den vigtigste følelse på rejsen skal være, at et andet land for alvor opleves på landets egne præmisser. Fokus ligger på frihed, hyggelige områder og hoteller samt lokalt præg.

Det skal være enkelt at booke, og al nødvendig information skal være let tilgængelig. Vi sætter en ære i at blive oplevet som moderne og fleksibel med rejser for enhver smag. På egen hånd, i større selskaber, med børn eller på tomandshånd. Flyet skal afgå fra en lufthavn så tæt på de rejsende som muligt, og man skal naturligvis selv kunne vælge, om man vil have transport til hotellet eller en udlejningsbil. På rejsemålet findes et bredt udvalg af hotelalternativer, udflugtsmuligheder og aktiviteter.