Gå til indhold
Nu bliver det lettere at rejse ud i verden til sommer

Pressemeddelelse -

Nu bliver det lettere at rejse ud i verden til sommer

Grækenland, Albanien og Kroatien er blandt de destinationer, der fjerner indrejseformularer og vaccinecertifikater.

Det er blevet nemmere at rejse til Grækenland og en række andre destinationer. Flere fjerner nemlig nu indrejseformularer og krav om vaccinecertifikater ved indrejse. Adskillige populære destinationer, heriblandt Grækenland, Kroatien, Bulgarien, Albanien og Madeira, fjerner altså indrejseformularer og COVID-certifikater.

Lempningerne er ved at blive indført, og lige nu er der ikke krav om indrejseformularer eller fremvisning af coronapas eller anden form for certifikat i Grækenland, Albanien, Bulgarien og Kroatien. Madeira kræver heller ikke indrejseformular eller vaccinecertifikater, men her anbefaler man stadig rejsende at udfylde dokumentation ved indrejse.

”Det er dejligt, vi nu står i en situation, hvor det bliver gjort nemmere at rejse, og at lande som Grækenland, Albanien, Bulgarien og Kroatien fjerner deres krav om papirarbejdet i forbindelse med indrejse. Lige nu bestilles mange rejser, så det er dejligt, at det igen bliver nemmere at gennemføre en bestilling. Det betyder nok også, at endnu flere vil bestille til sommerens populære rejsemål,” spår Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

Også andre destinationer har lempet kravene i forbindelse med indrejse. Men det er stadig vigtigt at holde sig opdateret på eventuelle ændringer inden afgang til destinationen. Apollo har altid de opdaterede indrejseregler liggende tilgængeligt på hjemmesiden: https://www.apollorejser.dk/rejs-trygt-med-apollo

”Det kan ikke understreges nok, at det naturligvis stadig er vigtigt som rejsende at holde styr på indrejseregler helt op til afrejse. Reglerne kan hurtigt ændre sig. Men vi holder, som rejsearrangør, altid de gældende regler opdateret på hjemmesiden,” tilføjer Glenn Bisgaard.

Emner

Kategorier

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser