Gå til indhold
Nyhed! Apollo åbner for rejser til byen Plakias på Kreta

Pressemeddelelse -

Nyhed! Apollo åbner for rejser til byen Plakias på Kreta

Apollo lancerer denne sommer et helt nyt rejsemål på Kreta – nemlig byen Plakias på Kretas sydkyst. Plakias er en lille, rolig og charmerende by, der trods sin størrelse også byder på storslåede naturscenerier, med områdets flotte bjerge, dybe kløfter, frodige dale og et azurblåt hav. Her indvier Apollo sit nybyggede hotel: Alegria Beach Resort – som samtidig tilføjer et helt nyt hotel til Apollos populære portefølje af familiehoteller under Mondo Family konceptet. 

Den græske by Plakias, der er beliggende på Kretas sydkyst, syd for Rethymnon, henvender sig med sin fine strand og rolige omgivelser til både til familier og rejsende, der elsker Grækenland. Den lokale græske stemning, de få turister og den brede strand i Plakias, bidrager til byens særlige charme. Området er også oplagt for naturelskere, da det byder på fine vandremuligheder og samt skønne snorkling- og dykkeroplevelser.

”Plakias ligger på den uberørte sydlige kyst på Kreta. Med sin fine beliggenhed ved Det Libyske Hav er Plakias en perfekt destination, for alle som ønsker at opleve den lokale græske hverdag, nyde forfriskende svømmeture i havet og den storslået natur. Med landsbyens charme og vores nybyggede hotel Alegria Beach Resort har destinationen alt det der skal til for at blive en ny feriefavorit blandt danskere” fortæller Glenn Bisgaard, Salgsdirektør i Apollo Danmark.

Åbner nyt familiehotel
Alegria Beach Resort – Apollo Mondo Family – har en dejlig beliggenhed lige ved stranden, og det er fantastisk for alle og specielt for børnefamilier. Hele hotellet udstråler æstetik, moderne komfort og afslapning. Mondo Family betyder også sjove aktiviteter for børn som bl.a. børneklubben med maskotterne Polly & Mino og svømmeskole. Derudover tilbydes alle gæster også et stort ugentligt program med gruppe træning og daglige yogasessioner.

”Vi fejrer lanceringen af Alegria under to sjove åbningsuger i juni. Her vil der være fokus på bl.a. ægte græsk mad af den anerkendte græske kok Mirsini Lambraki, kretensisk musik, live forestillinger med moderne græsk populærmusik og traditionel folkedans” fortæller Glenn Bisgaard.

De to åbningsuger foregår i perioden 14. juni – 27. juni 2021. 


For yderligere information kontakt venligst Apollo Rejsers pressekontor på tlf.: 51 90 93 91 eller 
Sales Director Glenn Bisgaard: glenn.bisgaard@apollorejser.dk, tlf.: 22 20 13 25/35 20 10 08.

Related links

Emner

Tags


Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo Rejser udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo Rejser arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo Rejser har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Relaterede nyheder