Gå til indhold
Rejser til Dubai går som varmt brød

Pressemeddelelse -

Rejser til Dubai går som varmt brød

Apollo fordobler antal solgte rejser til Dubai på et år

Danskerne har for alvor fået øjnene op for kontrasternes by, Dubai. Apollo har således øget salget af rejser til Dubai med mere end 100 pct. sammenlignet med sidste år. Kombinationen af luksus, sol, varme og unikke oplevelser trækker i os.

Dubai kaldes ofte for Mellemøstens svar på Miami. Flyturen fra København til Dubai tager dog blot 6,5 time. Herefter ligger en unik kombination af ørken, skyskrabere og alverdens aktiviteter åben for de rejsende.

Netop den helt særlige oplevelse, som Dubai er, er danskerne meget ivrige for at opleve. Således har Apollo øget salget for rejser til Dubai med mere end 100 pct. det seneste år.

Mens der i 2014 var ca. 400 Apollo gæster, der rejste til Dubai, har rejseselskabet i år til dato solgt mere end 800 rejser til selvsamme destination.

”Dubai kan noget, som ingen anden destination i verden kan. Udover at solen altid skinner, og der altid er varmt og rart i Dubai, så kan du jo ALT! Du kan starte dagen med at ligge på stranden, så kan du stå på ski, herefter kan du tage en shoppingtur, og du kan slutte dagen af med en overdådig middag under en stjernehimmel. Der er nærmest ingen grænser for, hvad man kan opleve,” forklarer Glenn Bisgaard, kommunikationschef fra Apollo.

Priserne fra København til Dubai starter fra 3.498 kr./pers. for en uge.

Emner

Tags


Apollo er blandt de største rejsearrangører i Danmark og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den nordiske del af koncernen hedder Kuoni Nordic, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige, Finland og Norge, indgår flyselskabet Novair og Falk Lauritsen, Lime Travel, Golf Plaisir og Krone Golf Tours. Kuoni Nordic har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder fleksible pakkerejser til hele verden, og med charterfly kan du tager på ferie til ca. 1450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Relaterede nyheder

Opgrader til Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Danmarks største rejsearrangører, og vi står for det bredeste charterudbud med mere end 1.450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Sol og varme
Apollo sælger først og fremmest charterrejser til sol- og badedestinationer. Hvad gælder sommeren består udbuddet hovedsageligt af europæiske destinationer, og i vinterhalvåret er det rejsemål som De Kanariske Øer, Thailand, Egypten, Indien og Vietnam, som er mest efterspurgte.

Moderne og fleksibel aktør
Et af Apollos kendetegn er, at vores tilgang til at arrangere rejser er meget moderne og fleksibel. Den vigtigste følelse på rejsen skal være, at et andet land for alvor opleves på landets egne præmisser. Fokus ligger på frihed, hyggelige områder og hoteller samt lokalt præg.

Det skal være enkelt at booke, og al nødvendig information skal være let tilgængelig. Vi sætter en ære i at blive oplevet som moderne og fleksibel med rejser for enhver smag. På egen hånd, i større selskaber, med børn eller på tomandshånd. Flyet skal afgå fra en lufthavn så tæt på de rejsende som muligt, og man skal naturligvis selv kunne vælge, om man vil have transport til hotellet eller en udlejningsbil. På rejsemålet findes et bredt udvalg af hotelalternativer, udflugtsmuligheder og aktiviteter.