Gå til indhold
Rekord-uge for fleksible rejser hos Apollo

Pressemeddelelse -

Rekord-uge for fleksible rejser hos Apollo

Salget af storbyrejser i fremgang hos Apollo

London, Rom, Barcelona og New York. Apollo slog i den forgangne uge alle rekorder for salg af fleksible rejser. Omsætningen på salget blev mere end fordoblet sammenlignet med samme periode sidste år, og antallet af storbyrejser, der røg over disken fra de danske kontorer for charterarrangøren, der siden sensommer 2014 har tilbudt muligheden for at købe fleksible pakkerejser til bl.a. alverdens storbyer, steg med 72 pct.

Regn og slud, dansken skal ud. Udsigt til sibirisk kulde, sne og sjap fik i sidste uge mange danskere til tasterne for at bestille en rejse.

Over disken hos Apollo røg der dog ikke kun charterferier til lunere destinationer. Der blev nemlig også solgt rekordmange fleksible rejser i form af storbyferier til bl.a. London, Rom og Barcelona.

I løbet af sidste uge blev der således online bestilt 72 pct. flere fleksible storbyrejser hos Apollo sammenlignet med samme periode sidste år. Omsætningen blev desuden fordoblet på Apollos udbud af fleksible rejser til alle verdens afkroge – heriblandt altså også storbyferier af fleksibel længde.

Generelt hersker travlheden på Apollos kontorer i hhv. København og i Herning. Salget af vinterrejser til uge syv og omegn går nemlig også over al forventning, samtidig er mange begyndt at lægge årets sommerferie i kurven.

”Når Kong Vinter viser tænder på den måde, som den har gjort den seneste tid, skaber det som regel en reaktion. Vi vil have sol og varme eller i det mindste noget at se frem til i form af en forårssviptur eller en sommerferie til sydens sol. Der er da heller ingen grund til at vente med at bestille, hvis man vil være sikker på at få det, man vil have. Det gælder også for den kommende storbyferie for hvilken både hoteludbuddet lige nu er størst og flyrejsen billigst,” fortæller Glenn Bisgaard, kommunikationschef for Apollo.

De destinationer, som flest bestilte fleksible ferier til i sidste uge, var London, Rom, Barcelona og New York.

Emner

Tags


Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Relaterede nyheder

Opgrader til Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Danmarks største rejsearrangører, og vi står for det bredeste charterudbud med mere end 1.450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Sol og varme
Apollo sælger først og fremmest charterrejser til sol- og badedestinationer. Hvad gælder sommeren består udbuddet hovedsageligt af europæiske destinationer, og i vinterhalvåret er det rejsemål som De Kanariske Øer, Thailand, Egypten, Indien og Vietnam, som er mest efterspurgte.

Moderne og fleksibel aktør
Et af Apollos kendetegn er, at vores tilgang til at arrangere rejser er meget moderne og fleksibel. Den vigtigste følelse på rejsen skal være, at et andet land for alvor opleves på landets egne præmisser. Fokus ligger på frihed, hyggelige områder og hoteller samt lokalt præg.

Det skal være enkelt at booke, og al nødvendig information skal være let tilgængelig. Vi sætter en ære i at blive oplevet som moderne og fleksibel med rejser for enhver smag. På egen hånd, i større selskaber, med børn eller på tomandshånd. Flyet skal afgå fra en lufthavn så tæt på de rejsende som muligt, og man skal naturligvis selv kunne vælge, om man vil have transport til hotellet eller en udlejningsbil. På rejsemålet findes et bredt udvalg af hotelalternativer, udflugtsmuligheder og aktiviteter.