Pressemeddelelse -
Rekordmange børn lærer at svømme med Apollo i ferien
Hvis der er én ting, danske forældre ønsker, deres børn skal lære i ferien, så er det at lære at svømme. Apollos populære svømmeskoler bliver da også kun mere populære år efter år. Til sommer øger Apollo derfor antallet af familieorienterede koncepthoteller, som tilbyder svømmekurser for børn.
Ferie er tid til at koble af. Men spørger man danske forældre, gør det heller ikke noget, hvis poderne også tager noget andet end ferieminder og solkysset hud med hjem fra sommerferien. Og her topper evnen til at svømme altså listen over ting, som danskerne svarer, at de gerne vil have, deres børn lærer på ferien. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Apollo.*
Faktisk mener otte ud af ti*, at børnene gerne må lære at svømme på ferien. Og det er ikke underligt. For langt fra alle danskere kan svømme. Alligevel tilbringer de store dele af deres sommerferie i vandet.
Da Apollo i 2015 lancerede hotelkonceptet Apollo Mondo Family rettet mod familier, var svømmeskolen da også det første, der blev etableret.
”For de fleste børn er ferie synonymt med at svømme og lege i poolen, så det var helt naturligt for os, at svømmeskole skulle være en del af vores familiekoncept. Samtidigt er ferien det bedste sted for børn at lære den slags, for poolen er lige uden for døren, og man har virkeligt mulighed for at øve sig hver eneste dag,” siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.
I samarbejde med professionelle instruktører fra det svenske svømmeforbund tilbyder Apollo i øjeblikket svømmeskole fem dage om ugen på alle Apollo Mondo Family og Mondo Selected hoteller. Kurserne henvender sig primært til børn mellem 4-11 år og er opdelt i tre klasser tilpasset forskellige færdighedsniveauer.
Rekordstor efterspørgsel
Siden lanceringen i 2015 har efterspørgslen på svømmeskolen været støt stigende. 2019 var dermed det helt store rekordår. På trods af at flertallet først melder børnene til svømmeskole ved ankomsten til hotellet, kunne Apollo nemlig dengang melde om en fordobling i antallet af forudbestillinger – og dermed en samlet salgsfremgang på 60 procent i forhold til bare året forinden.
Til sommer lancerer Apollo nu fire nye familieorienterede koncepthoteller, som alle tilbyder svømmeskole. Derudover stiger forhåndsbestillingerne markant for hver uge, jo tættere vi kommer på sommerferien, og dermed står 2022 til at bryde alle rekorder for interesse i at deltage i svømmeskoler i rejsearrangørens historie.
*Undersøgelsen er gennemført af Mantap Global AB på vegne af Apollo i januar 2022. Resultaterne er baseret på i alt 4045 besvarelser fordelt på 1000 respondenter pr. land i hhv. Norge, Sverige, Danmark og Finland.
Læs mere om Apollos svømmeskole, niveauer etc. her.
Emner
Kategorier
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.