Gå til indhold
Sådan får du mest ud af din solo-ferie

Pressemeddelelse -

Sådan får du mest ud af din solo-ferie

I anledningen af at det i dag er «International planlæg en solo-rejsedag» kommer rejseeksperterne fra Apollo her med tips til, hvad man bør tænke på, og hvor det er oplagt at rejse hen, hvis man vil tage på eventyr i den store vide verden på egen hånd.


Stadig flere får øjnene op for at rejse alene. Særligt kvinder kan godt lide at pakke pas, tøj og toiletsager og tage på eventyr i deres eget selskab. I dag, 1. marts, er det International Plan a Solo Vacation day, og Apollo har i den anledning samlet en række tips til at rejse alene.

”Først og fremmest er der mange fordele ved at rejse på egen hånd. Mest måske ift. fleksibilitet, fordi du kan planlægge dine dage præcis, som du ønsker uden at tage hensyn til andre. Derudover er det nemmere at lære nye mennesker at kende, når man rejser alene. Og det er perfekt, hvis man gerne vil komme tæt på fx kulturen i det land, man rejser til. Og så vokser man ofte også som person af at rejse alene,” forklarer Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

Hos Apollo er solo-rejser da også netop i vækst. Og for at imødekomme den øgede efterspørgsel lancerede Apollo for nyligt Apollo Sports Solo, som er træningsrejser for dem, der gerne vil rejse alene.

Men hvad bør man have in mente, når man rejser ud i verden alene?

Værd at tænke over, når du rejser alene
På trods af at det i dag er relativt almindeligt at rejse alene, er der stadig mange, som er tilbageholdende. Nogle frygter prisniveauet, når man skal bo alene. Andre tænker over risikoen for ensomhed. Ifølge rejseeksperterne hos Apollo behøver det dog ikke at være hverken dyrt eller skræmmende. Det kræver blot en smule planlægning.

”Rejser du ud i verden alene for første gang, kan det være en idé at vælge en destination, som føles bekendt og tryg, og hvor sandsynligheden for at komme i kontakt med andre også er stor. Bolig bør heller ikke vælges tilfældigt, for ikke alle hoteller tilbyder enkeltværelser, og så kan man hurtigt ende med at betale for to – også selvom man er alene,” foreslår Glenn Bisgaard.

Forberedelser og lidt planlægning kommer man altså langt med. Herudover foreslår de hos Apollo, at man undgår at rejse om natten, for en sikkerheds skyld. Det kan desuden være en god idé at sætte sig ind i lokale skikke og regler, samt at lave en liste på forhånd over ting, man gerne vil se og lave. Herudover fungerer det for mange solo-rejsende godt med at sætte sig et mål for ferien. Det kunne fx være at lære at surfe, dykke dybt ned i kulturen på rejsemålet eller at prøve et bestemt antal nye retter på rejsen.



Fem konkrete råd til dig, der rejser alene
1) Vælg en kendt destination, som føles sikker (se evt. forslag i bunden).

2) Bestil overnatning på forhånd, og tjek, om hotellet tilbyder enkeltværelser.

3) Frygt ikke ensomheden. Rejser du med åbent sind, hovedet højt og et smil på læben, vil du blive overrasket over, hvor nemt du kommer i kontakt med andre. En god bog er også rar at have med til de stunder, hvor du bare vil være dig selv.

4) Opsøg de lokale, og bed dem om tips. Vi kender trods alt hver især vores baghave bedst. Og du skal ikke undre dig, hvis du pludseligt bliver inviteret til familiemiddag eller fest.

5) Planlæg, men glem ikke spontaniteten. Forberedelser og planer er gode at have, men tillad også dig selv at fare vild en gang imellem. Når man rejser alene, møder man hurtigt andre, der også gør det, og så kan planerne hurtigt ændre sig. Så vær åben for nye eventyr.


Fem gode destinationer til din næste solo-rejse
Gran Canaria:
Gran Canaria er ikke tilfældigt Apollos mest populære destination for solo-rejsende. Her venter ikke kun fantastiske naturoplevelser, smukke vandrestier og skønne bølger. Der er også rig mulighed for fx at lære at surfe. Og så er spanierne exceptionelt åbne og imødekommende.

Bali: Sundhed og wellness, strande, jungle og spa, kultur og meditation. Bali har det hele og mere til. Udover at være et mekka for surfere og backpackere fra hele verden (måske de mest sociale rejsetyper, der findes?), så er øen også kåret som verdens bedste destination for kvindelige solo-rejsende år efter år.

Algarvekysten: Aktivitetsmekka nummer et. Her er man næsten sikret nye bekendtskaber, fordi man vil kunne prøve nye ting hver eneste dag. Golf, ridning, surfing, madlavningskurser, kultur og natteliv - Portugal ligger for dine fødder!

Palma de Mallorca: Palma kan prale af alt fra smukke strande til shopping i verdensklasse, men byens mest sociale tradition er tapasrunderne. Her spiser man sig igennem kulinariske oplevelser til en fornuftig pris, får set meget af byen OG får nye venner - på én og samme gang.

Reykjavik: Er der et mere imødekommende folk end islændinge? Nok ikke. Herudover kan Island prale af at være en af verdens sikreste destinationer. Og det toppes med fantastiske naturoplevelser og et skønt natteliv. Man kommer langt – uden at rejse langt væk.

Emner

Kategorier


Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo Rejser udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo Rejser arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo Rejser har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.