Gå til indhold
Salget af charterrejser boomer!
Salget af charterrejser boomer!

Pressemeddelelse -

Salget af charterrejser boomer!

Lempelser af covid-19 restriktionerne og en rejsevejledning der åbner store dele af Europa fra slutningen af juni, har ført til et salgsboom hos Apollo, som nu kan melde om en stigning i antallet af solgte rejser på næsten 300% de sidste fire uger sammenlignet med ugerne før. Af samme årsag indsætter rejsearrangøren ekstra flyvninger for at imødekomme den store efterspørgsel.

”Der er ingen tvivl om, at danskerne savner Middelhavet. I de sidste par uger har salgstakten nået nye højder, og det er gået så stærkt, at vi også har måtte ansætte flere nye kollegaer for at kunne følge med. På nuværende tidspunkt ser vi faktisk en jævn stigning fra dag til dag, og det føles godt endelig at være ”tilbage” på noget, der nærmer sig et normalt niveau. Og så er det rigtig skønt, at vi igen kan opfylde mange danskeres feriedrømme denne sommer” fortæller Glenn Bisgaard, Salgsdirektør i Apollo Danmark.

Øverst på listen over danskernes favoritrejsemål ligger Grækenland, hvor klassikerne Kreta og Rhodos er de helt store bookingmagneter. Apollo oplever dog også en stor stigning i efterspørgslen på rejser til Epirus regionen i det nordvestlige Grækenland. Her ligger feriebyerne Parga og Sivota, som byder på den ultimative kombination af smukke sandstrande, krystalklart vand, charmerende landsbyidyl og spektakulære naturoplevelser. Perfekt for danskere som vil kombinere ferieafslapningen med aktiviteter til sommer!

”I Sivota åbner vi desuden et af vores nyeste Apollo Sports-hoteller, Sivota Retreat – powered by Playitas, som tilbyder gæsterne fabelagtige træningsfaciliteter og instruktører indenfor bl.a. padel, tennis, holdtræning, bodybike og vandsport” beretter Bisgaard.

Indsætter ekstra fly
For at imødekomme boomet i efterspørgslen på sommerrejser indsætter Apollo nu to ekstra fly fra København. Det ene flyver direkte til Epirus-området hver mandag eftermiddag fra den 12. juli til 27. september. Det andet fly lander på Kreta hver fredag fra den 9. juli til 24. september.

Totalt tilbyder Grækenlandseksperten nu hele 23 ugentlige flyvninger til Grækenland denne sommer.

Derudover øges kapaciteten til Mallorca ugentligt med 41 ekstra flystole, så 221 danskere hver uge kan rejse med Apollo til danskernes spanske favorit-ø i perioden fra juni til oktober.

Oversigt over Apollos flyvninger denne sommer:
Fuerteventura: fra d. 27/6
Mallorca: Fra d. 19/6
Kos: Fra d. 25/6
Kreta (Chania): Fra den 25/6
Samos: Fra d. 26/6
Kroatien: Fra d. 26/6
Lesvos: Fra d. 27/6
Karpathos: Fra d. 27/6
Kreta (Heraklion): Fra d. 27/6
Rhodos: Fra d. 27/6
Parga: Fra d. 28/6
Sivota: Fra d. 28/6
Lefkas: Fra d. 28/6
Zakynthos: Fra d. 29/6
Cypern: Fra d. 3/7
Limnos: Fra d. 14/8

For yderligere information kontakt venligst Sales Director Glenn Bisgaard på glenn.bisgaard@apollorejser.dk, tlf.: 22 20 13 25/35 20 10 08.

Related links

Emner

Tags


Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo Rejser udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo Rejser arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo Rejser har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Relaterede nyheder