Gå til indhold
SAS og Apollo forlænger sit samarbejde i rekordstor aftale

Pressemeddelelse -

SAS og Apollo forlænger sit samarbejde i rekordstor aftale

SAS og Apollo forlænger sit samarbejde om charterfly i en aftale på en periode, der strækker sig over tre sommer- og vintersæsoner frem til 2024 – med mulighed for at forlænge aftalen yderligere to år frem til 2026. Samarbejdet med Apollo er SAS’ største aftale med en charteroperatør og kontraktværdien kommer cirka op på 3,4 milliarder svenske kroner for de første tre år.

Aftalen indebærer, at SAS forbliver hovedpartner for Apollos charterflyvninger fra Skandinavien i kontraktperioden. SAS kommer til at flyve Apollos gæster til og fra 24 steder i Danmark, Sverige og Norge til 51 destinationer rundt om i Europa. Apollo forbliver dermed også SAS største partner på chartersiden.

”Vi er utrolig stolte over vores lange samarbejde og meget glade for vores nye aftale med Apollo. Chartersamarbejdet er en vigtig del af vores strategi om at sæsonjustere kapaciteten, og den nye aftale med Apollo er et bevis på, at SAS er en anset samarbejdspartner. I takt med at vaccinerne nu skrider frem, ser vi frem til igen at have mulighed for at kunne rejse frit,” fortæller Markus Ek, global salgschef i SAS.

Store dele af charterruterne vil blive fløjet af helt nye A320 fly med SAS’ nye design både indvendigt i kabinerne såvel som udvendigt. I de seneste år har SAS fornyet sin flåde og erstattet ældre fly med nyere fly, der både har mere brændstof effektive motorer og derved reducerer kuldioxidemissionen.

”Hos Apollo ser vi lyst på fremtiden, og vi er overbeviste om, at vi snart kan rejse udenlands igen. Derfor føles det rigtig godt, at vi nu har indgået en aftale med SAS, som sikrer vores samarbejde flere år frem i tiden. SAS’ fokus på bæredygtige rejser, leveringssikkerhed og mange weekendafgange er med til, at vi hos Apollo trygt kan fokusere på det, vi er bedst til: At give vores kunder en rigtig god ferieoplevelse,” fortæller Leif Vase Larsen, CEO hos Apollo i Norden.

SAS’ bæredygtige rejser
SAS arbejder hårdt på mere bæredygtige rejser og udover at modernisere sin flåde, stræber SAS efter at erstatte traditionelle luftfartsbrændstoffer med mere bæredygtige alternativer for yderligere at reducere kuldioxidemissionen. SAS har som målsætning at nedsætte udslippet med 25% frem til 2025 sammenlignet med niveauet for 2005. 

Emner

Tags


Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo Rejser udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo Rejser arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo Rejser har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Relaterede nyheder

Opgrader til Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Danmarks største rejsearrangører, og vi står for det bredeste charterudbud med mere end 1.450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Sol og varme
Apollo sælger først og fremmest charterrejser til sol- og badedestinationer. Hvad gælder sommeren består udbuddet hovedsageligt af europæiske destinationer, og i vinterhalvåret er det rejsemål som De Kanariske Øer, Thailand, Egypten, Indien og Vietnam, som er mest efterspurgte.

Moderne og fleksibel aktør
Et af Apollos kendetegn er, at vores tilgang til at arrangere rejser er meget moderne og fleksibel. Den vigtigste følelse på rejsen skal være, at et andet land for alvor opleves på landets egne præmisser. Fokus ligger på frihed, hyggelige områder og hoteller samt lokalt præg.

Det skal være enkelt at booke, og al nødvendig information skal være let tilgængelig. Vi sætter en ære i at blive oplevet som moderne og fleksibel med rejser for enhver smag. På egen hånd, i større selskaber, med børn eller på tomandshånd. Flyet skal afgå fra en lufthavn så tæt på de rejsende som muligt, og man skal naturligvis selv kunne vælge, om man vil have transport til hotellet eller en udlejningsbil. På rejsemålet findes et bredt udvalg af hotelalternativer, udflugtsmuligheder og aktiviteter.